Annonce

Har jeg fundet kuren mod senehindebetændelse?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg har vildt ondt i min venstre albue, det gør også ondt når jeg trykker på musklen omkring. Jeg er ret sikker på det er seneskedehindebetændelse, jeg har haft det før.

Dengang smurte jeg det med tigerbalsam og bandt det ind ved sengetid og sov med dette. Jeg kan nu læse mig til man skal bruge is, hvile eller fys. Jeg arbejder som lastbilchauffør så det er ikke rigtig en mulighed med hvile.

Mit spørgsmål er om det er en skrøne med tigerbalsam og indbinding eller om det rent faktisk virker?

Hilsen

En spørger

Svar:

Kære spørger

Det er vel ikke ren indbildning da Tigerbalsam indeholder kamfer og mynte bl.a. Disse stoffer bevirker at der kommer en øget blodgennemstrømning i huden, hvor det smøres på.

Hvis man har et område med irritation, vil en øget blodgennemstrømning( og dermed øget varme i huden) nok kunne lindre symptomerne, næppe helbrede.

Man skal nok passe på med at pakke området ind, for at få en øget virkning.

Der er beskrevet tilfælde hvor dette medfører skader på huden, som ligner det man ser ved brandskade, ligesom man skal være forsigtig med at få det i sår.

Jeg synes du skal prøve, om der er ting i dit job du kan gøre anderledes. Der må jo være noget der fremprovokerer irritationen.

Fysioterapi, kan jo også bestå i at blive instrueret i at lave nogle øvelser, som du så selv kan lave.

Mvh

Hans Gad

Speciallæge i ortopædkirurgi

Sidst opdateret: 25.11.2017




Annonce