Alle lægemidler, der i dag benyttes til behandling af colitis ulcerosa, har betændelsesdæmpende effekt, uden at man præcis ved, hvorfor medicinen virker for de enkelte lægemidler.
Mesalazin
Hvordan virker mesalazin?
Mesalazin er et stof som virker betændelsesdæmpende på tarmslimhinden. Midlet bruges næsten udelukkende til behandling af colitis ulcerosa. Det kan indtages i pilleform eller bruges som lokalbehandling, dvs. som stikpiller eller indhældninger. Der findes en række forskellige præparater, som adskiller sig ved deres molekylære opbygning og ved hvor i tarmen stofferne frisættes.
Hvilke sygdomstilfælde bruges mesalazin til?
Mesalazin er mest effektiv til behandling af colitis ulcerosa med mild til moderat aktivitet og kan desuden bruges til at forebygge nye udbrud af sygdommen.
Hvis sygdommen kun sidder i endetarmen eller venstre side af tyktarmen, kan man bruge lokalbehandling (stikpiller, skum eller indhældninger).
Mesalazin er det mest brugte lægemiddel mod colitis ulcerosa
Hvilke bivirkninger kan mesalazin have?
Mesalazin giver meget sjældent bivirkninger.
Binyrebarkhormon
Hvordan virker binyrebarkhormon?
Binyrebarkhormon hæmmer betændelsesreaktionen i slimhinden og kan tages som piller eller som lokalbehandling (dvs. indhældninger, rektalskum eller stikpiller). Enkelte patienter har behov for at få binyrebarkhormon ind i årene (intravenøst). Der findes forskellige former for binyrebarkhormon, som kan bruges til behandling af colitis ulcerosa, herunder prednisolon og budesonid. Prednisolon har kraftigere betændelsesdæmpende effekt, men har også flere bivirkninger end for eksempel budesonid.
Hvilke sygdomstilfælde bruges binyrebarkhormon til?
Binyrebarkhormon bruges til behandling af udbrud af sygdommen typisk i tilfælde, hvor der er moderat til svær aktivitet i sygdommen. Budesonid kan i visse tilfælde bruges ved mild eller moderat sygdomsaktivitet.
Hvis sygdommen kun sidder i endetarmen eller venstre side af tyktarmen, kan man bruge lokalbehandling (stikpiller, skum eller indhældninger).
Hvilke bivirkninger kan binyrebarkhormon have?
Prednisolon gives ofte i kortere perioder (2-3 måneder) for at undgå eller minimere bivirkninger, som er:
Læs mere binyrebarkhormon her: Binyrebarkhormon
Azathioprin
Hvordan virker azathioprin?
Azathioprin er et immundæmpende lægemiddel.
Hvilke sygdomstilfælde bruges azathioprin til?
Stoffet bruges kun til patienter: 1) hvor man har vanskeligt ved at trappe ude af prednisolon, fordi sygdommen blusser op igen, 2) hvor man samtidigt behandler med biologisk lægemiddel, og 3) til at forebygge opblussen i sygdommen. Azathioprin kan ikke bruges til at behandle de akutte udbrud i sygdommen.
Hvilke bivirkninger kan azathioprin have?
Azathioprin kan give
kvalme
mavesmerter
infektioner
betændelse i bugspytkirtlen
betændelse i leveren
nedsat knoglemarvsfunktion
der er muligvis en meget lille risiko for bestemte former for kræft ved behandling med azathioprin.
Biologisk behandling
Hvordan virker biologisk behandling?
Biologisk behandling indbefatter lægemidler som infliximab og adalimumab og visse andre lignende stoffer. Lægemidlerne er i virkeligheden baseret på antistoffer, som binder betændelsessignalstoffer i tarmslimhinden og derved blokerer for betændelsesreaktionen.
Hvilke sygdomstilfælde bruges biologisk behandling til?
Stofferne bruges typisk ved svær aktivitet i sygdommen, hvor der ikke er tilfredsstillende effekt af de øvrige behandlinger. Behandlingen gives som injektion i huden eller i årerne. De færreste patienter med colitis ulcerosa har behov for denne behandling.
Hvilke bivirkninger kan biologisk behandling have?
Biologiske lægemidler kan give:
Andet
Der findes ikke lige nu alternativer til de nævnte behandlingsformer, men der er en række lægemidler under udvikling, som de kommende år forventes at have en effekt på colitis ulcerosa. Nikotin kan have en sygdomsdæmpende effekt hos visse patienter, men effekten er ikke stor og bivirkningerne (f.eks. kvalme og svimmelhed) er ofte uacceptable for patienterne. Der er ingen dokumenteret effekt af kosttilskud eller diæter, men hvis man har vitaminmangel (f.eks. D-vitaminmangel) kan det være en fordel at tage vitamintilskud. Visse former for smertestillende medicin (NSAID, f.eks. ibuprofen og lignende stoffer) kan forværre sygdommen.