Selvom man godt kan spise almindelig sukker, når man har type 2-diabetes, så er det vigtigt at være meget opmærksom på mængderne. Sukker får nemlig nemt blodsukkeret til at stige meget, og derfor kan det i mange tilfælde være godt at vælge produkter og fødevarer, hvor sukkeret er erstattet af kunstige sødemidler.
Hvad er kunstige sødemidler?
Man kan købe forskellige slags sødemidler i supermarkederne, og de kan fås enten som pulver, i flydende form eller som tabletter.
Fælles for de forskellige sødemidler er, at de alle indeholder et sødestof, som giver den søde smag, og så indeholder de typisk også et fyldstof. Fyldstoffet kan have til formål at fylde, sådan at man kan bruge fx sødepulver én til én som man ville bruge almindelig sukker. Det kan også have til formål at holde sammen på det hele i fx sødetabletterne.
Mange har måske hørt, at sødemidler er kræftfremkaldende, at de kan give hovedpine og meget andet. Der er dog tale om myter. Alle sødestoffer, der bliver solgt i Danmark, er nemlig reguleret af EU-direktiver. Det vil sige, at der skal omfattende undersøgelser af sødestofferne til, før de kan blive godkendt til brug. Det gælder både de sødemidler, man selv kan købe som forbruger, men også de sødemidler, der bruges i industrien. Derfor løber man altså ikke nogen sikkerhedsrisiko, når man vælger at bruge kunstige sødemidler frem for almindelig sukker, eller når man spiser og drikker light eller sukkerfri alternativer.
Hvilke typer sødestof findes der?
Der findes mange forskellige sødestoffer, men overordnet kan man inddele dem i to underkategorier; sødestoffer, der påvirker blodsukkeret og sødestoffer, der ikke gør.
Sødestoffer er en form for tilsætningsstof, og derfor skal de have et E-nummer. Sødestoffer har E-numre mellem 950 og 967 (med undtagelse af Sorbitol og Mannitol).
Se en oversigt over de forskellige sødestoffer og deres E-numre her.
Kilde: Diabetesforeningen og Videncenter for Diabetes
Sødestoffer, der påvirker blodsukkeret
Der er en gruppe af sødestoffer, som påvirker blodsukkeret, fordi de bliver omdannet til sukker, når de passerer gennem kroppen. Disse stoffer kaldes også for sukkeralkoholer eller polyoler. Blodsukker-påvirkningen er mindre, end hvis man spiser almindeligt sukker, men den er stadig stor nok til, at det er en god idé at være opmærksom, når man har diabetes.
Udover at denne gruppe sødestoffer kan få blodsukkeret til at stige, så kan et for højt indtag (over 20-25 gram) også give bivirkninger fra mave-tarm-kanalen, eksempelvis diarré eller oppustethed.
Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret
Der findes også en større gruppe af sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret. Disse stoffer passerer gennem kroppen uden at blive nedbrudt til sukker, og derfor kan det ikke ses på blodsukkeret, når man indtager sødestofferne.
Denne type af sødestoffer er ofte meget kraftigt sødende, så man skal bruge det i mindre mængder, end hvis man bruger almindelig sukker. Mange produkter vil dog indeholde fyldstof, der gør, at man nemmere kan bruge det i samme forhold, som man ville bruge almindelig sukker.
Se også Diabetesforeningens produktoversigter
Hvor meget må man spise?
Er man sund og rask og har et moderat motionsniveau, lyder anbefalingen, at man maksimalt bør spise tilsat sukker svarende til 10 E%. I praksis svarer det til mellem 50 og 60 gram tilsat sukker om dagen. Det gælder også, når man har type 2-diabetes, men det kan være en god idé at fordele sukkeret ud på dagens måltider, så man ikke oplever uønskede blodsukkerstigninger.
Hvis man gerne vil erstatte noget af sit sukkerindtag med kunstigt sødemiddel, afhænger mængden, der er plads til, af, hvilken type af sødestof der er tale om. For de typer af sødestof, der påvirker blodsukkeret, lyder anbefalingen fra Diabetesforeningen, at man ikke bør spise mere end 8-10 gram ad gangen for at undgå, at blodsukkeret stiger for meget.
Sødestof, der ikke påvirker blodsukkeret, bør også indtages med omtanke
For de typer af sødestof, der ikke giver stigning i blodsukkeret, gælder der ikke helt de samme restriktioner - i hvert fald hvis man kun ser på blodsukkeret. Der skal et meget voldsomt og noget atypisk forbrug til, før det kan ses i blodsukkeret. Selvom denne type af sødestof ikke påvirker blodsukkeret, bør man alligevel bruge det med omtanke og for eksempel forsøge at slukke tørsten i vand.
Nye anbefalinger fra WHO
WHO har for nylig frarådet alle, der ikke i forvejen har diabetes, at bruge sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret, til vægttab og vægtvedligeholdelse og til at mindske risikoen for at udvikle eksempelvis type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdom.
Ifølge WHO giver sødestofferne nemlig ikke nogen langsigtede fordele for mennesker uden eksisterende diabetes, når det kommer til vægt og BMI, og langvarig brug kan endda øge risikoen for at få diabetes eller hjerte-kar-sygdom.
Hvis du køber produkter, der indeholder sødestoffer, kan du se, hvilke sødestoffer, der er tale om, i varedeklarationen på bagsiden af produktet. Hvis du helt vil undgå sødestoffer, kan du med fordel kigge efter Nøglehulsmærket, når du handler ind. Produkter mærket med Nøglehulsmærket må nemlig ikke indeholde sødestoffer.
Kilder: Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist hos Steno Diabetes Center i Odense, Diabetesforeningen, Videncenter for Diabetes, WHO, Sundhedspolitisk Tidsskrift og Retsinformation.dk