Det metaboliske syndrom

Hvad er det metaboliske syndrom?

Det metaboliske syndrom er en ophobning af flere forskellige risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning .

Ved syndromet ses en forstyrrelse i forbrændingen af fedt og sukker. Dette giver en øget risiko for at udvikle sygdom i blodkarrene i specielt hjerte og hjerne, men også i for eksempel blodkarrene til benene.

Forandringerne (risikofaktorerne) som optræder sammen er:

• Nedsat glukosetolerance (sukkerbelastning) eller diabetes

• Insulin-resistens, en tilstand hvor insulinets effekt på optagelsen af sukker (glukose) i specielt musklerne er nedsat

• Bugfedme (æbleform)

• forhøjet blodtryk

• højt indhold i blodet af farligt kolesterol , som fører til åreforkalkning

Hvordan opstår det metaboliske syndrom?

Bugspytkirtlen laver insulin. Musklerne reagerer på insulin ved at optage glukose, der bruges som brændstof. Ved insulin-resistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppen forsøger at modvirke dette ved at øge produktionen af insulin. Til at begynde med kan den øgede mængde insulin holde blodglukose normalt. Efterhånden kan man ikke lave nok insulin, og blodglukose stiger specielt efter man har spist. Dette kaldes nedsat glukoseintolerance og kan senere lede til type 2 diabetes.

Hvordan påvirker øget insulin kroppen?

Insulinresistensen påvirker også andre væv i uheldig retning, for eksempel:

• Insulinet kan ikke holde fedtet inde i fedtcellen og derfor strømmer det ud i blodet som frie fede syrer .

• Leveren øger dannelsen af det skadelige kolesterol VLDL (very low density lipoprotein) og triglycerider, der skyller ud i blodet og danner fedtaflejringer i blodårerne. Disse fedtaflejringer kan blive til åreforkalkninger.

• Leveren nedsætter dannelsen af det gode kolesterol HDL (high density lipoprotein), som skulle have hjulpet med til at få det skadelige fedtstof væk fra blodårerne.

• Nyrerne øger tilbageholdelsen af natrium (salt), hvilket øger mængden af væske i blodbanen og derved blodtrykket.

Hvorfor får man det metaboliske syndrom?

Fedme og mangel på motion fremskynder det metaboliske syndrom. Det er svært at sige om det er generne eller de vaner man får fra sine forældre, der er vigtigst, men der er en betydelig øget risiko for at få det metaboliske syndrom, hvis en i den nærmeste familie har det.

Hvornår har man det metaboliske syndrom?

Hvis to af fire følgende forhold er til stede, har man med stor sandsynlighed det metaboliske syndrom:

• Bugfedme , hvilket vil sige en livvidde for mænd over 94 cm og for kvinder over 80 cm eller BMI over 30.

• Faste-triglycerid over 2,0 mmol/l og eller HDL-kolesterol under 1,0 mmol/l eller i behandling for forhøjet kolesterol.

• Blodtryk over 140/90 mm Hg eller i behandling for forhøjet blodtryk.

• Fasteglukose (plasma) over 6,0 mmol/l.

Hvor hyppigt er det metaboliske syndrom?

10 til 15 procent af alle voksne i den vestlige verden har det metaboliske syndrom, og det er vel og mærke blandt dem, der ikke allerede har diabetes. Det vil sige, at hver sjette til syvende dansker har det metaboliske syndrom. De fleste ved det ikke. Er man i tvivl, er det vigtigt at gå til lægen og få det undersøgt. Antallet er stærkt stigende også blandt de unge under 40. Det metaboliske syndrom vil blive en af de største udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. Vi har kun lige set toppen af isbjerget.

Symptomer på det metaboliske syndrom

Man kan ikke mærke insulin-resistens. Først når skaden er sket, vil symptomerne dukke op.

• Højt blodglukose ved diabetes viser sig ved øget tørst og store vandladninger.

• Der ses også tit betændelser i hud, blære og skede.

• Åreforkalkning i hjerte, ben eller hjerne giver nedsat blodomløb og i værste fald blodprop, som kan være dødelig.

• For højt blodtryk kan vise sig ved hovedpine og træthed, men er ofte helt symptomløs. Nogle gange er blodprop i hjernen eller hjerneblødning første symptom.

Hvem skal gå til lægen?

Hvis følgende forhold er til stede bør man gå til lægen:

• Alle med et BMI over 30 kg/m2.

• Alle med mindst to nære slægtninge (forældre, søskende eller børn) med type 2 diabetes .

• Alle med diabetes i en tidligere graviditet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ved at tage en blodprøve, helst fastende for at måle blodglukose og kolesterol tallene. Man måler blodtrykket og vægten samt taljeomkredsen og/eller udregner BMI.

Hvad kan man selv gøre?

Det er aldrig for sent at gøre noget. Har man glukoseintolerance (forhøjet blodglukose efter måltider), kan man ved vægttab og motion nedsætte risikoen væsentlig for at udvikle en regulær diabetes. .

• Bare en gå- eller cykel-tur på en halv time dagligt har en fantastisk virkning.

• Spis sund mad - selv få ændringer kan betyde at kiloene rasler af.

Men det er bedre at forebygge, end at helbrede . Alt tyder på, at grundlaget for udviklingen, der ender med det metaboliske syndrom, lægges tidligt i livet. Man skal således allerede i teenageårene spise sundt og varieret og leve aktivt.

Hvordan behandles det metaboliske syndrom?

Den vigtigste behandling af det metaboliske syndrom er vægttab og motion. Er det ikke nok, kan lægen vælge at supplere med medicinsk behandling.

Hver risikofaktor skal behandles for sig.

• Blodtrykssænkende medicin

• Blodglukosesænkende medicin

• Kolesterolsænkende medicin

Udsigten for fremtiden?

Risikoen for død er næsten fordoblet hos patienter med type 2 diabetes. .

Det vigtigste er derfor at få undersøgt, om man har det metaboliske syndrom og forebygge at det udvikler sig til type 2 diabetes.

Selv ved nedsat glukosetolerance, er der en forøget risiko. En 40-50 årig med nedsat glukose tolerance, har en forventet restlevetid, der i forhold til raske er nedsat med op til 10 år.

Der findes i dag effektiv medicinsk behandling, som nedsætter risikoen for følgetilstandene. Er man i tvivl om man har det metaboliske syndrom, bør man derfor få en tid hos lægen og få undersøgt om dette er tilfældet. I givet fald bør man få gjort noget ved det.