Hvad er psoriasis?
Psoriasis findes i forskellige former og med forskellig udbredelse på kroppen. Behandlingen skal derfor tilpasses sygdommens sværhedsgrad. Behandlingsstrategien kan man betragte som en flertrinsraket af forskellige behandlingsmuligheder, som er rettet mod psoriasis med stigende sværhedsgrad.
Trin 1 - salver og cremer
Første trin af raketten består af lokalbehandling. De fleste midler findes både som salver og cremer. Ved psoriasis er huden ofte meget tør og skællende, hvorfor mange patienter foretrækker salver, som er mere drøje end creme. De hyppigst brugte lokalmidler er 'hormoncremer' (indeholder binyrebarkhormon) og kombinationspræparater, der indeholder vitamin D-forbindelser og binyrebarkhormon. Hvis man har meget udbredt psoriasis kan bade med ren stenkulstjære komme på tale, men i så fald skal det foregå på en hudafdeling.
Trin 2 - lysbehandling og klimaterapi
Rakettens andet trin omfatter lysbehandling med kortbølget ultraviolet lys (UVB), PUVA-behandling eller klimaterapi ved Det døde Hav i Israel. UVB-lys er specielt velegnet til behandling af dråbeformet psoriasis (guttat psoriasis), hvor elementerne er mange og små, hvilket vanskeliggør smøring med lokalmidler. PUVA-behandling gives, hvis UVB-behandling ikke har været tilstrækkelig. Klimaterapi er forbeholdt patienter med udbredt psoriasis og måske også gigt, hvor systemisk behandling af en eller flere årsager ikke er hensigtsmæssig.
Trin 3 - systemiske lægemidler
Rakettens tredje del består af forskellige systemiske lægemidler, typisk i form af tabletbehandling. Som navnet antyder, virker systemiske lægemidler i hele kroppen, mens lokale midler kun virker i det område, hvor de bliver påsmurt. Flere af de systemiske behandlinger påvirker immunforsvaret, så sygdomsaktiviteten sænkes. De hyppigst anvendte systemiske lægemidler er methotrexat, acitretin og ciclosporin. Methotrexat kan også gives som indsprøjtning for at mindske bivirkningerne fra mave-tarm kanalen og øge behandlingseffekten.
Trin 4 - biologiske lægemidler
Sidste trin omfatter de biologiske stoffer, som skal sprøjtes ind i huden, i muskelvæv eller i en blodåre. De biologiske lægemidler er relativt kostbare, og derfor er det et krav fra Sundhedsstyrelsen, at man kun kan få dem, hvis man har forsøgt systemisk behandling med methotrexat uden den ønskede effekt. Hvis man ikke har kunne tåle methotrexat, og hvis man har forsøgt behandling med andre systemiske lægemidler uden tilstrækkelig effekt, er man også kandidat til biologiske lægemidler. Behandling med biologiske lægemidler bliver hovedsageligt varetaget på hospitalsafdelingerne.