Psoriasis opfattes nu som en sygdom, der rammer hele kroppen, men som primært viser sig i huden. Den kan optræde meget forskelligt fra person til person. Derfor gælder det om at finde netop den behandling, der passer til dig. Nyt & Sundt har talt med ledende overlæge Claus Zachariae om, hvilke behandlingsmuligheder der findes. Her kan du læse om de behandlinger, som viser de bedste resultater.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Når man skal vælge behandlingsform, ser man også på, hvor stor en del af kroppen, der er dækket af psoriasis, og hvor på kroppen psoriasis er lokaliseret, og om der er tale om psoriasis-gigt. Endelig spiller livssituationen en rolle ved valg af behandling.
Der findes ingen behandling, som helbreder psoriasis, men man kan med den rette behandling holde sygdommen i skak. Har man psoriasis i svær grad, eller drejer det sig om børn med større udbrud af psoriasis, bør man altid henvises til en hudlæge for videre behandling. Ifølge Claus Zachariae, der er dr. med i dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) og ledende overlæge ved Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital, vil man ofte forsøge en behandlingsform i tre til seks måneder, før man vurderer, om man skal skifte behandling. Og man vil altid forsøge den mildeste behandling med færrest bivirkninger, før man skrider til en mere indgribende behandling. Det er også denne prioritering, der ligger til grund for den følgende gennemgang af behandlingsmuligheder.
Udvortes behandlinger
- Når man får psoriasis, vil lægen altid starte med udvortes behandling i form af præparater, man selv kan smøre på sin hud. Det gælder uanset, om man har psoriasis i mild, moderat eller svær grad.
Det kan for eksempel være lokalsteroider (binyrebarkhormon) i cremer, salver, linimenter, shampoo eller skum, som man sædvanligvis bruger en gang dagligt. De virker ved at hæmme inflammationen (betændelsestilstanden) i huden og dermed også delingen af hudcellerne. Efter to til tre ugers brug trapper man så langsomt ned. Der er ingen grænse for, hvor lang tid man må bruge lokalsteroider, men man skal være opmærksom på, at store doser lokalsteroid kan påvirke binyrebarken, hvor nogle af kroppens hormoner bliver dannet. Endvidere kan langvarig brug af lokalsteroider også give udtynding af huden og forårsage karsprængninger og strækmærker samt på lang sigt give knogleskørhed.
- Nedtrapningen skal foregå over flere uger, for stopper man for brat, kan psoriasis blusse op igen. Fordelen ved at bruge lokale steroider er, at de er meget virksomme og samtidig en billig behandlingsform. Bivirkningerne er, at huden bliver tynd og skrøbelig, og at man kan få karsprængninger samt øget behåring på de områder, der bliver behandlet, siger Claus Zachariae.
D-vitaminpræparat
D-vitaminpræparatet, Calcipotriol, kan også have god effekt, når man har mild til moderat psoriasis. Præparatet fås som creme til påsmøring en til to gange hver dag. Fuld effekt opnås først efter seks til otte uger. Bivirkninger er typisk hudirritation og kortvarig svien. Til gengæld er der ikke de samme bivirkninger som ved binyrebarkhormon. Calcipotriol bruges oftere i et kombinationspræparat sammen med binyrebarkhormon og fås her som enten en gel, skum eller salve. Gelen er oftest lettere at bruge til psoriasis i hårbunden, mens skummen kan være lettere at bruge på større områder.
Før man begynder at smøre sig med lokale steroider eller D-vitaminpræparater, er det vigtigt at fjerne skæl, for at de virksomme stoffer kan trænge ned til huden, og behandlingen skal få god effekt. Her kan man bruge blødgørende cremer og salver, som for eksempel Keratolytika, der indeholder salicylsyre og derfor ikke må anvendes i kombination med D-vitaminpræparater. Får man D-vitaminpræparater, kan man bruge Keratolytika forskudt, det vil sige det ene præparat om morgenen og det andet om aftenen.
Den blødgørende creme eller salve smøres på huden dagligt og løsner skæl på håndflader eller fodsåler. Keratolytika kan også anvendes ved psoriasis i hårbunden evt. i form af decubal med salicylsyre 5 %.
Tjærebehandlinger
- Tjærebehandlinger har vist sig at have så god effekt for mange, at deres psoriasis kan være væk i et halvt til et helt år efter behandlingen. Ulempen er, at det sviner og lugter grimt samt øger lysfølsomheden. Man bliver også lettere forbrændt af solen, når man lige har fået en tjærebehandling. Behandlingen foregår på et hospitals hudafdeling, hvor man bliver smurt i tjære en gang dagligt før eller efter et bad. Man opholder sig på hospitalet eller kommer ambulant til behandling hver dag i cirka tre uger, siger Claus Zachariae.
Tjærebehandling bruges som regel, når man har mere udbredt psoriasis, hvor lokalbehandlingsmidler ikke har haft tilstrækkelig effekt, og hvor det af den ene eller den anden grund ikke har været muligt at behandle psoriasis med tabletter eller lys. Behandlingen er gratis efter henvisning fra egen læge, og man kan i princippet få det så hyppigt, man orker.
Det kan være besværligt at skulle smøre sig hver dag med salver eller cremer, hvis man har psoriasis på store dele af kroppen. Her er lysbehandling med smalspektrede UVB-stråler et godt alternativ, som otte ud af ti har stor glæde af, også når andre behandlinger giver for dårlig effekt. Mange oplever, at deres psoriasis udbrud forsvinder i op til et halvt år efter. Lysbehandling gives tre gange om ugen i otte til 10 uger ad gangen og er gratis efter henvisning fra egen læge. Behandlingen kan gives 2 gange årligt. Der findes også apparater til lysbehandling hjemme, som man kan købe eller leje. Lysbehandling hjemme skal foregå i samråd med en hudlæge.
Klimaterapi
Klimaterapi i form af fire ugers ophold i Israel sammen med andre psoriasispatienter er en anden mulighed. Da det døde hav ligger omkring 400 meter under havniveau, er en del af de skadelige UV-stråler filtreret fra, når de rammer huden. Kombinationen af sol og bade i det salte vand fra det døde hav har en god effekt på psoriasis, og mange oplever, at der går måneder, hvor de ikke er plaget af udbrud.
- Der er kun et begrænset antal pladser, og det er hudlægerne i de enkelte regioner, der vurderer, hvem der egner sig til at komme i klimaterapi. Typisk vil patienter, der responderer godt på lys og samtidig har svære udbrud af psoriasis blive tilbudt klimabehandling i Israel, fortæller Claus Zachariae. Den enkelte region betaler for opholdet. Hvis ikke man kan få sit ophold betalt, kan man selv vælge at betale, hvis der er plads.
Systemisk behandling
Mens lokalbehandling (eksempelvis salver) kun påvirker det angrebne område (psoriasispletterne), virker systemisk behandling (eksempelvis tabletter) indefra og påvirker hele kroppen.
Hvis man har moderat til svær psoriasis eller psoriasis på særlige områder, kan Methotrexat være en god løsning. Stoffet er en mild form for kemoterapi og bremser cellevækst samt dæmper immunforsvaret. Samtidig har det også vist sig, at stoffet har en beskyttende effekt over for blodpropper i hjertet.
Behandlingen foregår ved, at man enten tager stoffet som tabletter én gang ugentligt eller som en indsprøjtning én gang ugentligt. Behandlingen skal fortsætte i længere tid for at give fuld effekt.
Methotrexat
- Methotrexat kan nedsætte antallet af hvide blodlegemer og blodplader i blodet, hæmme knoglemarven og skade leveren. Det er derfor nødvendigt med regelmæssige blodprøvekontroller. Tager man folinsyre sammen med Methotrexat, kan man dæmpe den kvalme, som man kan få af stoffet og beskytte leveren. Fordelene ved Methotrexat er, at det er en virksom og billig behandlingsform. Den er meget velegnet, når man både har hud-, negle- og ledbesvær, siger Claus Zachariae.
Cyklosporin-A
Det immundæmpende stof Cyklosporin-A kan bruges ved svær psoriasis og tages dagligt som kapsler. Stoffet virker hurtigere end Methotrexat, men er en forholdsvis dyr behandling. Cyklosporin-A må kun tages i kortere perioder, fordi længere tids anvendelse påvirker nyrerne og kan øge blodtrykket. Man skal derfor gå til jævnlige blodprøvekontroller. Bivirkninger som hovedpine og træthed kan forekomme. Cyklosporin-A må ikke tages samtidig med lysbehandlinger, da det kan øge risikoen for hudkræft. Det er også vigtigt, at man informerer sin læge om, at man tager naturmedicin, da for eksempel grapefrugtjuice ændrer mængden af cyclosporin i kroppen.
Retinoider (A-vitaminer)
Retinoider (A-vitaminer) bruges til behandling af svær psoriasis, men har ikke så god effekt som Methotrexat og Cyklosporin-A. Til gengæld har stoffet den fordel at kunne anvendes i kombination med lysbehandling. Ulempen ved retinoider er, at de øger fedtindholdet i blodet og udtørrer slimhinderne, så man kan få tørre øjne, sprukne læber og næseblod.
Fumarsyre
Fumarsyre har været anvendt i mange år i Tyskland til behandling af psoriasis. Det er for nylig blevet godkendt til behandling af psoriasis i Danmark. Behandlingen er ikke lige så effektiv som methotrexat, men har den fordel, at den kan bruges ved leverproblemer og ikke skal kontrolleres så ofte med blodprøver. Tabletterne tages dagligt og optrappes over måneder, indtil man opnår den optimale dosis, der tåles uden bivirkninger. Bivirkninger er primært gener fra mavetarmkanalen i form af diare, kvalme og opkastninger.
Biologiske lægemidler
De biologiske lægemidler har nu været på markedet i mere end 10 år. De bruges primært til patienter med moderat til svær psoriasis samt patienter med psoriasisgigt. Disse lægemidler kan anvendes, hvis andre behandlinger ikke har effekt, eller man ikke kan tåle de almindelige systemiske behandlinger. De biologiske lægemidler er rettet mod signalstofferne og hæmmer dermed den betændelsestilstand, som er med til at få hudcellerne til at dele sig. Der findes nu flere forskellige biologiske lægemidler, der er rettet mod forskellige signalstoffer.
Anvendte biologiske lægemidler
De biologiske lægemidler, der anvendes for tiden, er:
TNF-alfa hæmmerne: (adalimumab, infliximab og etanercept)
IL12/23 hæmmeren: Stelara (ustekinumab)
IL23 hæmmeren: Tremfya (guselkumab)
IL17 hæmmerne: Cosentyx (secukinumab), Taltz (ixekizumab) og Kyntheum (brodalumab)
Biosimilære lægemidler
Til adalimumab, etanercept og infliximab er der på grund af patentet, der er udløbet, kommet biosimilære lægemidler på markedet, der er stort set ens med de originale produkter, men har medført at prisen på behandlignerne er faldet betydeligt.
Sådan foregår behandlingen
Behandlingen foregår som indsprøjtninger enten i huden, i en muskel eller direkte i en blodåre på reumatologiske og dermatologiske hospitalsafdelinger samt i nogen regioner hos praktiserende hudlæger, der har et indgående kendskab til biologiske lægemidler. Flere af stofferne gives også som hjemmebehandling med udlevering og kontrol på hospitalsafdelingerne.
Bivirkninger
Sjældne bivirkninger ved de biologiske lægemidler er hovedpine, kvalme og feber. Disse lægemidler kan dog have en immundæmpende effekt, der kan øge risikoen for visse former for infektioner. Ved behandling med IL-17 hæmmerne skal man være særlig opmærksom på candidainfektioner. Derudover kan flere af stofferne give lokale reaktioner der, hvor man sprøjter sig.
- Der er tale om en livslang behandling, som har vist sig at have en meget god effekt. Ulemperne er, at det er en forholdsvis dyr behandlingsform, der koster op til 120.000 kr. om året, men hvor prisen er faldet betydeligt for visse stoffer på grund af de nye biosimilære stoffer. Man får medicinen udleveret fra sygehuset eller får den på recept med kronikertilskud, således at egenandelen er meget beskeden. Med de behandlingsmuligheder, vi har i dag, og de nye der hele tiden kommer til, har vi gode muligheder for at give psoriasispatienter en god livskvalitet, siger Claus Zachariae.
Anvendelsen af biologiske lægemidler, biosimilære stoffer og Otezla er inden for behandlingen af psoriasis reguleret af RADS (Rådet for Anvendt Dyr Sygehusmedicin) samt det nylig etablerede Medicinråd.
Psoriasis og anden sygdom
Man har inden for de sidste 10 år fundet ud af, at psoriasis er relateret til en lang række andre sygdomme. Således ses der en overhyppighed af diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og depression. Man opfatter således nu mere psoriasis som en systemsygdom, hvor man skal behandle hele sygdommen og ikke blot huden. Det er endvidere også anbefalet, at man som psoriasispatient – og særligt hvis man har en mere udbredt form for psoriasis – bliver kontrolleret for hjertekarsygdomme årligt med for eksempel måling af blodtryk, kolesterol og vægt. Dette gøres via egen læge.
Hvad kan jeg selv gøre?
-
Brug hyppigt en fed fugtighedscreme.
-
Reducer dit forbrug af alkohol, for alkohol forværrer psoriasis.
-
Hold dig slank, for overvægt gør psoriasis værre.
-
Undgå stress.
Kilde: Overlæge Claus Zachariae
Mere om psoriasis:
-
Psoriasis rammer omkring to - tre procent af befolkningen i Danmark. Det svarer til omkring 150.000 danskere.
-
Sygdommen forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder.
-
Man kan få psoriasis i alle aldre, men de fleste får det, når de er teenagere, i tyverne eller er midaldrende.
- Når først man har fået psoriasis, varer det resten af livet. Dog vil mange opleve perioder uden symptomer.
Kilde: www.psoriasis.dk