Unges køkkenhygiejne kan blive bedre

Mange mennesker bliver hvert år syge af madvarer med bakterier som Campylobacter, Salmonella og Norovirus (kaldet roskildesyge i Danmark), som er virus, der giver akut maveinfektion. Bliver man inficeret med en af disse, giver det anledning til dårlig mave med opkast, diarré, hovedpine, feber og i sjældne tilfælde kan man risikere et langvarigt sygdomsforløb. For børn og ældre eller folk med et svækket immunsystem kan det tilmed være livstruende. Det er især alt for mange unge i aldersgruppen 15-24 år, der hvert år bliver syge af for eksempel Campylobacter. Fødevarestyrelsen skønner, at der årligt er 7-10.000 unge, der bliver syge på grund af Campylobacter-bakterier. Endvidere skønner Fødevarestyrelsen, at unge, der netop er flyttet hjemmefra, har tre gange større risiko for at blive syge end børn og unge, som stadig bor hjemme hos forældrene.

Hvor mange bakterier skal der til?

Det karakteristiske ved Campylobacter, Salmonella og Norovirus (10-100 viruspartikler) er, at man kun skal udsættes for nogle få hundrede bakterier for at blive syg. Dette er et relativt lavt tal, men en bakterie kan blive til millioner på nogle ganske få timer under de rette betingelser, og derfor er det vigtigt med god køkkenhygiejne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

God køkkenhygiejne består i at give bakterierne dårlige vækstbetingelser, for eksempel ved at holde en god personlig hygiejne, være omhyggelig med rengøring og oprydning og sørge for at få slået bakterierne ihjel ved ordentlig opvarmning og genopvarmning, når man laver mad.

  • Vask hænder grundigt i minimum 30 sekunder

  • Skift karklude og viskestykker ofte (én gang om dagen)

  • Hold fødevarerne adskilt under tilberedning, madlavning og i køleskabet

  • Smid gammel mad ud fra køleskabet, og hold temperaturen under 5º C

  • Varm maden ordentlig igennem. Er det en gryderet, skal den op på 75º C og skal køles hurtigt ned efter tilberedning, hvis den skal bruges på et andet tidspunkt

  • Sæt hurtigt maden i køleskabet, når du har været ude at handle

Det er umuligt fuldstændigt at udrydde sygdomsbakterier i fødevarer, men ved at tage visse hygiejniske forholdsregler kan man nedsætte mængden og hyppigheden af sygdomsbakterier. Og husk også, at hvis den generelle hygiejne er høj, er den halve risiko væk!

Hvilke fødevarer er de største kilder til bakterier?

De fødevarer, man især skal være særlig opmærksom på i køkkenet, når det gælder Campylobacter og Norovirus, er fjerkræ og utilberedte grøntsager. Det er især ved det, man kalder krydskontaminering, at det kan gå galt. Det vil sige, at bakterierne fra den rå og utilberedte mad kommer i kontakt med den færdige og varmebehandlede mad. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at holde de forskellige fødevarer adskilt, således at tilberedning af salaten og kødet sker på hvert sit spækbræt, og at man i køleskabet sørger for, at kødsaften fra optøningen ikke drypper ned i grøntsagerne.

Norovirus er en virus, der smitter fra person til person via opkast eller afføring. Det kan også smitte indirekte via grydeskeer, håndtag, vand og fødevarer. Smitte fra Norovirus er oftest set ved brug af forurenet vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder, der håndterer fødevarer. Norovirus er svær at slå ihjel, men man kan mindske risikoen for at blive syg betydelig ved at være omhyggelig med at vaske hænder og skylle grøntsagerne grundigt.

Hvorfor er unge dårlige til køkkenhygiejne?

Der er flere grunde til, at det står dårligt til med køkkenhygiejnen blandt de unge. Mange unge kender ikke til de grundlæggende hygiejneregler, man bør følge, når man laver mad. Fødevarestyrelsen mener især, at det skyldes de unge ikke er oplært i gode køkkenregler hjemmefra, og at man i skolen ikke formår at lære de unge om fornuftig køkkenhygiejne. Dette er bestemt én af grundene.

En anden årsag er holdningen til og interessen for madhygiejne blandt unge. Køkkenhygiejne er ikke noget, de unge går op i. Det er ikke specielt "in" eller ”trendy” at have styr på hygiejne, hvorimod det er mere "in" at kunne lave sund, ernæringsmæssig og klimavenlig mad. For 50-100 år siden var Ingeborg Suhr (1871-1969) og Kirsten Hüttemeiers (1914-2003) datidens forbilleder for den kommende husmoder og husholderske. I dag er forbillederne unge og populære tv-kokke som Jamie Oliver og Nikolaj Kirk, men det er sjældent, at man ser dem i fjernsynet vride en karklud og fortælle, hvor tit den skal skiftes, eller hvor vigtigt det er, at temperaturen i køleskabet er korrekt.

En tredje årsag til dårlig køkkenhygiejne skyldes sjusk og ligegyldighed blandt unge. Unge, der lige er flyttet hjemmefra, glemmer hurtigt, hvor ofte viskestykket eller karkluden nu lige skulle skiftes. Eller måske er det bare ikke noget, de går op i. Endelig er det en stor omvæltning at gå fra at bo hjemme, hvor serviceniveauet er i top, til at stå på egne ben og være ansvarlig for sin egen husholdning. For mange kan det være en forvirrende periode i livet, hvor køkkenhygiejne af mange årsager ikke bliver prioriteret særlig højt.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 30.08.2017