Behandlingsmål og kontrol af type 2-diabetes

Hvorfor er det vigtigt at behandle type 2-diabetes?

Type 2-diabetes kan forårsage alvorlige følgesygdomme, hvis man har forhøjet blodsukker over længere tid. Det er det forhøjede blodsukker, der forårsager de invaliderende følgesygdomme og som kan gøre uoprettelige skader på kroppens organer.

Når blodsukkeret er meget høj, har man symptomer med hyppig vandladning, tørst, træthed, eventuelt synsforstyrrelser og tendens til infektioner. Behandlingen med ændring i livsstil og medicin får symptomerne til at forsvinde, når blodsukkeret falder. Problemet er imidlertid, at selv ved let forhøjet blodsukker, er der en øget risiko for på langt sigt, at få skader på forskellige organer som øjne, nerver, nyrer og hjerte samt åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at blodsukkeret er lavere, end der hvor man begynder at få symptomer, da store undersøgelser har vist, at man dermed kan nedsætte risikoen for, at organskaderne opstår eller forværres.

Undersøgelser har tillige vist, at det er vigtigt, at blodsukkeret ret hurtigt kommer i balance, efter man har fået konstateret type 2-diabetes.

Hvad er målet for behandling af type 2-diabetes?

Overordnet set er målet for behandlingen, at personen med type 2-diabetes er fri for symptomer på diabetes, og samtidig at risikoen for at udvikle organskader som følge af sin diabetes er minimal. Det kan imidlertid nogle gange være vanskeligt.

Som mål for behandlingen bruges ’langtids-blodsukker’, også kaldet HbA1c, som er et udtryk for, hvordan gennemsnits-blodsukkeret har været de sidste otte uger. Prøven tages med en simpel blodprøve. I starten, lige efter man har fået konstateret type 2-diabetes, bestræbes der på, at blodsukkeret stort set er normal (normalt gennemsnits-blodsukker er 7.7 mmol/l eller mindre, svarende til at HbA1c er mindre end 48 mmol/mol).

Senere i forløbet er behandlingsmålet ofte højere, enten på grund af tiltagende komplikationer eller på grund af, at den medicinske behandling giver en øget risiko for hypoglykæmi (for lavt blodsukker). Særligt hos personer med hjertekarsygdom er det vigtigt at de undgår for lavt blodsukker. Hos disse personer må behandlingen ofte justeres og eventuelt ændres, og behandlingsmålet må tilpasses.

Hos meget gamle, alvorligt syge og skrøbelige personer kan behandlingsmålet være blot at undgå symptomer på forhøjet blodsukker. Dette svarer til, at gennemsnitsblodsukkeret blot skal være under cirka 10-12 mmol/l.

Behandlingsmålet ved type 2-diabetes er altså individuelt og afhænger af personen, alder, tilstedeværelse af andre sygdomme, erhverv og andre faktorer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er udsigten for behandlingen af type 2-diabetes på lang sigt?

Type 2-diabetes er en sygdom som i mange tilfælde udvikler sig over årene, således at blodsukkeret har tendens til at stige, hvis behandlingen ikke intensiveres. Dette skyldes primært at bugspytkirtlens insulinproduktion har tendens til at falde med årene.

Udover dette, kan faktorer som fysisk aktivitet, ændringer i kost og vægten, samt eventuelt anden medicin påvirke forløbet af éns type 2-diabetes, og enten forværre eller forbedre forløbet.

Langt de fleste personer med nykonstateret type 2-diabetes kan behandles med ændret livsstil og eventuelt behandling med metformin tabletter. Senere må ofte tillægges yderligere tabletbehandling eller injektionsbehandling. Mange personer får efter års forløb behandling med 2-3 slags tabletbehandling; kombination af tabletter med injektionsbehandling med GLP-1 agonist og/eller injektionsbehandling med insulin.

Læs mere om medicinsk behandling af type 2-diabetes her

Hvordan kontrollerer man bedst sin behandling?

Kontrollen af éns behandling for type 2-diabetes foregår bedst i samarbejde med sin læge og sygeplejerske.

Det er vigtigt, at man får målt sin HbA1c (langtids-blodsukker) regelmæssigt, gerne hver 3.-4. måned. På den måde kan lægen se, om behandlingen eventuelt skal justeres, ofte på et tidspunkt før ændringen i blodsukkeret begynder at give symptomer, så man undgår komplikationer og senfølger.

Udover dette er det vigtigt, at man selv kan måle sit blodsukker og dermed kan holde øje med eventuelle ændringer. Blodsukkerapparatet er det vigtigste apparatur for diabetespatienten. Det sætter patienten i stand til at måle blodsukkeret og styre diabetesbehandlingen i dagligdagen. Herved kan man også måle den rette mængde medicin, man skal tage. At måle sit blodsukker er særlig vigtig, hvis man er i behandling med medicin, som kan give lavt blodsukker, hypoglykæmi (især SU-tabletter og insulin).

Det er vigtigt at forstå at behandlingen er vedvarende og ikke bare en kur. Hvis man ønsker at ophøre med sin medicin på grund af mulige bivirkninger eller af anden årsag, bør man tale med sin læge som eventuelt kan foreslå en anden behandling i stedet.

Som omtalt tidligere er type 2-diabetes en sygdom, som i en del tilfælde giver ingen eller få symptomer. Det er derfor vigtigt, at man følger de regelmæssige kontroller hos sin læge cirka hver 3.-4. måned og samtidig bliver undersøgt for begyndende skader på øjne , nyrer, hjerte og nerver én gang årligt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke undersøgelser foretages der ved diabetes kontrollerne?

Formålet med kontrollerne er, dels at sikre at behandlingen holder sine mål, dels at undersøge, om der skulle være tilkommet komplikationer, eller om allerede tilstedeværende komplikationer er forværret.

Behandlingskontrol af diabetes og opsporing af komplikationer foregår enten udelukkende hos den praktiserende læge, i diabetesambulatoriet eller i nogle tilfælde hos begge. Man kan for eksempel lave rutinekontroller hos egen læge og årskontroller i ambulatoriet.

Ved rutinekontrol (hver 3. – 4. måned) gennemgår man følgende:

  • blodprøve til bestemmelse af HbA1c (også kaldet 'sladreblodprøven' eller langtidsblodsukkeret)
  • hjemme-blodsukkermålinger
  • kostvaner
  • blodtryk
  • vægt
  • prøver og undersøgelser efter individuelt behov
  • gennemgang og eventuel justering af den medicinske behandling

Ved årskontroller gennemgår man følgende:

  • blodprøve til bestemmelse af HbA1c
  • blodprøve til bestemmelse af fedtstoffer i blodet (kolesteroler og triglycerid)
  • blodprøve til bestemmelse af nyretal (kreatinin) og salte (natrium og kalium) i blodet
  • blodtryk
  • urin til bestemmelse af æggehvidestofudskillelse (urin-albumin)
  • øjenundersøgelse med nethindefoto (hos øjenlæge eller i øjenscreeningsklinik)
  • fodundersøgelse, vibrationssans og/eller følesans samt pulsen i fodens blodårer
  • eventuelt hjertediagram (ekg)
  • vægt
  • eventuelt livvidde om maven
  • motionsvaner
  • rygning
  • gennemgang af injektions-steder og -teknik ved insulinbehandlingen
  • gennemgang og eventuel justering af den medicinske behandling

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 07.03.2016