Hvad er HPV?
Human papillomavirus (HPV) er et virus, der hovedsagligt smitter ved hud/slimhinde-kontakt. Der findes over 120 forskellige typer af HPV. De fleste HPV-typer giver vorter, typisk på hænder og fødder. Disse infektioner går som oftest over af sig selv, og vorterne forsvinder efter et stykke tid. Nogle HPV-typer giver kønsvorter hos både mænd og kvinder. Disse typer kaldes ”lav-risiko” HPV, da de ikke kan give kræft, men ”bare” vorter. Endelig findes 13 HPV-typer, der i sjældne tilfælde kan give kræft. Disse typer kaldes ”høj-risiko” HPV, og er de typer, som man fokuserer på i screeningen for livmoderhalskræft . Uanset om der er tale om en infektion med en vorte-virustype, eller en høj-risiko-virus er det vigtigt at forstå, at infektionerne helt af sig selv og ganske naturligt går i sig selv igen hos langt, langt de fleste. Samtidig er infektioner med såvel ”lav-risiko” HPV, som med ”høj-risiko” HPV ofte ganske symptomfri, og af samme grund ved den smittede ikke, at han/hun er blevet smittet.
Hvem tilbydes screening for livmoderhalskræft?
Screening for livmoderhalskræft tilbydes alle kvinder mellem 23 og 65 år, idet kvinder fra 23-49 år tilbydes screening hvert 3. år, mens kvinder fra 50-64 år tilbydes en undersøgelse hvert 5. år.
I Danmark har man de seneste 40 år haft en indsats mod livmoderhalskræft i form af et screeningstilbud til kvinder mellem 23-65 år, og indsatsen har siden programmets start nedsat antallet af nye kræfttilfælde per år med 2/3. Screeningen består i, at der tages en celleprøve med en lille blød børste (også kaldet smear-prøve) fra livmoderhalsen. Prøven undersøges med henblik på at finde celleforandringer, der kan repræsentere forstadier til livmoderhalskræft . At der er forskel på screeningsintervallets længde skyldes, at hyppigheden af HPV-infektioner er langt højere hos yngre kvinder end hos ældre kvinder.
Hvor mange kvinder tager imod screeningstilbuddet?
Cirka 75 procent af alle kvinder mellem 23-65 år deltager i screeningen. Det er meget vigtigt at få flere kvinder til at deltage i screeningen, da det er den eneste mulighed, man har, for tidligt at opspore virus betingede celleforandringer, der med tiden kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Til trods for at livmoderhalskræft er en sygdom, der effektivt kan forebygges, får cirka 350 kvinder årligt stillet diagnosen livmoderhalskræft i Danmark. Deraf er halvdelen af de ny diagnosticerede kræfttilfælde at finde blandt de kvinder, der ikke tager imod screeningstilbuddet. Derfor er det vigtigt, at alle kvinder deltager i screeningen.
Hvem tilbydes en HPV-test?
HPV test anvendes rutinemæssigt i tre situationer:
Kvinder over 30 år celleprøve med uklare celleforandringer: HPV-test udføres hos kvinder på 30 år eller derover, hvor celleprøven viser uklare celleforandringer. Ved uklare celleforandringer bruges HPV-test til at vurdere, om celleforandringer skal følges op hos egen læge (ved positiv HPV-test), og derfra henvises kvinden til undersøgelse hos en gynækolog. Er der ikke høj-risiko HPV (negativ test), kan kvinden gå tilbage til den sædvanlige screening med 3-årlige eller 5-årlige intervaller afhængig af alder. Da svære celleforandringer eller livmoderhalskræft ikke kan opstå uden samtidig HPV-infektion, betyder denne praksis, at mange kvinder undgår unødig opfølgning for ubetydelige celleforandringer, der ikke skyldes en HPV infektion.
Kvinder som går til kontrol efter et keglesnit: HPV test udføres i forbindelse med den første celleprøve hos kvinder, der kontrolleres efter at have fået foretaget et keglesnit. Er testen negativ, er der ikke HPV til stede, og kvinden kan undgå yderligere kontrol. Er HPV-testen positiv efter keglesnit, vil man blive tilbudt yderligere opfølgning, da der så stadig er infektion i vævet i livmoderhalsen.
Kvinder på 60 år eller derover: Den tredje og sidste gruppe af kvinder, der rutinemæssigt undersøges med HPV-test i forbindelse med livmoderhalskræft screening, er kvinder, der er 60 år eller derover. Her benyttes HPV-testen som en såkaldt afslutningstest. Dette betyder, at kvinden kan ophøre med at deltage i screeningsprogrammet, hvis testen er negativ. Er testen derimod positiv, tilbydes fortsat opfølgning. Ønsker kvinder over 65 år, trods en HPV-negativ afslutningstest, fortsat at blive undersøgt for celleforandringer trods en HPV-negativ afslutningstest, kan dette ske i samråd med egen læge.
Hvor på kroppen kan man ellers teste for HPV?
HPV-infektioner er ikke kun begrænset til livmoderhalsen, men kan blandt andet også findes i de ydre kønsorganer, i endetarmen og i mundhule og svælg hos både mænd og kvinder. Disse steder kan HPV i sjældne tilfælde være medvirkende årsag til kræftudvikling. HPV-test kan også tages fra disse områder og analyseres for tilstedeværelsen af HPV. HPV-test i denne forbindelse bliver alene anvendt på de patienter, der har fået konstateret kræft for at finde ud af, om kræften er opstået på grund af HPV-virus eller kan have en anden årsag. Man kan altså ikke bede om sin læge om at få taget testen i forebyggende øjemed.
HPV kan påvises enten i en celleprøve, hvor man med en vatpind eller en lille børste skraber celler fra overfladen på livmoderhalsen, fra skeden, fra penis, fra endetarmen, fra mundhulen eller svælget. Man kan se tilfælde, hvor vortelignende forandringer i huden giver mistanke om HPV, og så tage en lille vævsprøve til HPV-test; dette gøres dog kun, hvis der er synlige forandringer i huden eller i slimhinderne.
Hvordan tester man for HPV?
HPV er et såkaldt DNA-virus, og derfor benyttes DNA-teknologi til analysen. Præcist hvilken analyse, der benyttes, vælger det laboratorium, der skal udføre analysen. I Danmark har man retningslinjer, der stiller en række krav til de HPV-test, der benyttes. Det betyder, at vi på landsplan har en meget høj kvalitet i de test, der benyttes.
De fleste danske patologiafdelinger kan både teste for lav-risiko og høj-risiko HPV og desuden undersøge, hvilken HPV-undertype, som er ansvarlig for den pågældende infektion. Det er dog oftest nok at undersøge, om der er tale om høj- eller lav-risiko HPV med hensyn til det videre kontrol – eller behandlingsforløb. Typebestemmelse benyttes indtil videre kun i specielle tilfælde.
Fordele og ulemper ved HPV-test og celleprøver
Screeningsprogrammet er indrettet således, at man med stor sikkerhed kan finde kvinder med behandlingskrævende celleforandringer. Da ingen undersøgelse er 100 procent sikker, vil nogle kvinder opleve, at selv om de har fulgt screeningsprogrammet nøje, så findes der alligevel tegn på kræft i deres celleprøve. En del tilfælde af livmoderhalskræft findes desuden blandt kvinder, der ikke har taget imod screeningstilbuddet. Det er derfor af yderste vigtighed at deltage i screeningen, da dette er forudsætningen for, at celleforandringerne opdages i tide.
En kombination af en celleprøve og en HPV-test er i visse situationer bedre til at finde kvinder, som har behandlingskrævende celleforandringer. HPV-test alene udløser forholdsmæssigt mange ”falske alarmer”, hvor især kvinder i de yngre aldersgrupper har en HPV-infektion, men hvor infektionen ikke har en umiddelbar betydning og typisk vil gå i sig selv igen helt naturligt. Derfor er kombinationen, som vi kender det fra Danmark, mellem cellebaserede undersøgelser og HPV-test, meget effektiv og afbalanceret til at finde de kvinder, der 1) skal følges op, eller 2) hvem der skal komme igen om 3 eller 5 år.
Fremtidens screening for livmoderhalskræft
Med 450.000 deltagende kvinder om året er screeningprogrammet mod livmoderhalskræft en af de største forebyggende indsatser i det danske sundhedsvæsen. Der arbejdes hele tiden på at forbedre indsatsen. I 2014-2015 afprøves HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden, hvor kvinder, der ikke har deltaget i screeningen i en længere årrække, tilbydes at tage en prøve til HPV-test hjemme hos sig selv og sende den til analyse. Samtidig er flere danske screeningsafdelinger aktive i internationale forskningsgrupper, der arbejder på at designe et optimalt screeningprogram, hvor HPV-test erstatter den nuværende cellebaserede test.