Hvad vil det sige at være tyndfed?
Betegnelsen tyndfed bruge man om en person, som ikke er overvægtig , men hvor kroppens fedtmasse alligevel er så høj, at det har konsekvenser for helbredet.
Overvægt er en tilstand, hvor kroppens fedtmasse er så høj, at det har konsekvenser for helbredet. Den mest udbredte klassifikation af overvægt er baseret på bodymassindex (BMI) (tabel 1). BMI beregnes ved at dividere vægt i kilo med højde gange højde i meter.
Du kan automatisk regne dit BMI ud her: BMI beregner
Tabel 1: WHO klassifikation af overvægt hos voksne
| Klassifikation | BMI (kg/m2) | Helbredsrisiko | |
|---|---|---|---|
| Undervægt | 1< 18.5 | Afhænger af årsagen til undervægten | |
| Normalvægt | 18.5 - 24,9 | Normal | |
| Overvægt | ≥ 25.0 | ||
| Moderat overvægt | 25.0 - 29,9 | Let øget | |
| Svær overvægt | Fedme | ≥ 30.0 | Middel til meget øget |
| - Klasse I | Fedme | 30.0 - 34,9 | Middel øget |
| - Klasse II | Svær fedme | 35.0 - 39,9 | Kraftigt øget |
| - Klasse III | Ekstrem fedme | 1≥ 40.0 | Ekstremt øget |
Klassifikationen kan imidlertid være misvisende i forhold til helbredsrisikoen, da BMI ikke tager højde for kroppens mængde af fedt og muskler (fedtprocent) og/eller fedtfordeling. Begge dele har en afgørende betydning for helbredsrisikoen.
Fedtprocenten, men specielt placeringen af kroppens fedtdepoter er afgørende for følgesygdomme af overvægt . De sundhedsskadelige effekter af fedme er i høj grad betinget af hvor på kroppen fedtet er placeret; altså om man er æble- eller pæreformet.
Bugfedtet er skadeligt, hvorimod fedtet på hofter og lår sandsynligviser gavnligt. Bugfedtet, især det som sidder inde i bughulen omkring organerne udsender blandt andet mange frie fede syrer og en lang række signalstoffer, som har skadelige effekter på kroppen.
Hvordan kan man tjekke, om man er tyndfed?
Tyndfede personer har høj fedtprocent. Der findes efterhånden mange måder at bestemme fedtprocenten på, blandt andet specielle badevægte og håndholdte målere. Desværre er disse meget upræcise til at måle fedtprocenten hos den enkelte. En præcis bestemmelse af fedtprocenten kræver en avanceret og dyr scanning, som kun er tilgængelig få steder, for eksempel på visse hospitalsafdelinger. Desuden tager fedprocenten, også selvom den er præcist målt, ikke højde for fedtfordelingen, som er afgørende for helbredsrisikoen.
En anden måde, og bedre måde, at tjekke om man er tyndfed, er graden af bugfedme. Der findes, som for BMI, en klassifikation af bugfedme, som er baseret på talje-omkredsen (tabel 2).
Klassificeringen har begrænsninger, da faktorer såsom etnicitet, alder og den totale kropsstørrelse påvirker helbredsrisikoen. Desuden kan de viste grænseværdier diskuteres, og der arbejdes på at udvikle bedre helbredsklassifikationer baseret på taljemålet.
Tabel 2: WHO klassifikation af bugfedme hos voksne europæere
| Klassifikation | Taljeomkreds (cm) | Helbredsrisiko |
|---|---|---|
| Mænd | > 94 | Øget |
| > 102 | Væsentligt øget | |
| Kvinder | > 80 | Øget |
| > 88 | Væsentligt øget |
Indtil disse redskaber er udviklet, kan gentagne målinger over tid af både talje og lår/hofteomkreds være et redskab for den enkelte til at vurdere sin helbredsrisiko. Helbredsrisikoen vil være lavest for personer, som en lav talje-omkreds OG en høj lår/hofteomkreds, og som over tid ikke øger talje-omkredsen og mindsker lår/hofteomkredsen. Talje-omkredsen kan måles på forskellige steder, men det ser ud til at alle steder er brugbare, når blot det samme målested bruges hver gang.
Er der nogle symptomer på at være tyndfed?
Tyndfede personer har en lav muskelmasse og en høj fedtprocent, specielt som følge af fedt i bughulen. Ofte vil tilstanden ikke have synlige symptomer, men en del tyndfede personer vil have en række forstyrrelser, som er relateret til fedtet i bughulen, såsom nedsat insulinfølsomhed, forhøjede mængder af fedt i blodet, forhøjet blodtryk og en mild kronisk betændelsestilstand mange steder i kroppen. Derudover vil en lav muskelmasse ofte være relateret til en inaktiv livsstil, som forstærker ovennævnte forstyrrelser, og tyndfede personer vil ofte også have dårlig kondition og styrke.
Hvilke risici er der forbundet med at være tyndfed?
Fedme, specielt bugfedme, er forbundet med øget sygelighed og dødelighed, specielt af non-alkoholisk fedtlever sygdom, type 2 diabetes , hjertekarsygdom og kræft . Panelet af fedmerelateret sygelighed og dødelighed udvides til stadighed, for eksempel er demens også relateret til fedme. Der er formodentlig en risiko for, at tyndfede personer, til trods for et normalt BMI, har en øget risiko for disse sygdomme som følge af for meget fedt i bughulen.
Hvordan kan man forbedre sin tilstand og komme af med sin 'tyndfedhed'?
De helbredsmæssige konsekvenser af tyndfedme relaterer sig til den lave muskelmasse og for meget fedt i bughulen. Det handler derfor om at øge muskelmassen og nedsætte bugfedtet.
Det tyder på, at fysisk aktivitet, både i form af konditions- og/eller styrketræning , er den bedste måde at reducere bugfedtet, specielt hvis træningen har høj intensitet. Desuden opbygger man muskelmassen ved fysisk aktivitet, således at træningen vil have gavnlige effekter uden et reelt vægttab. Der er også noget, der tyder på, at (usund) kost, rygning, alkohol og dårlig søvn øger risikoen for tyndfedme, men den videnskabelige dokumentation for disse faktorer er begrænset.
Vægttab, og især lokalt vægttab, er imidlertid vanskeligt, specielt på lang sigt. Det handler derfor om at forebygge udviklingen af bugfedme og samtidig opbygge og/eller vedligeholde muskelmassen via en generel sund levevis med masser af motion .