Operation for knyster på foden

Hvad er knyster på foden?

En knyst (hallux valgus) er en skæv storetå med en frembuling på indersiden af foden på grund af et skred i storetåens grundled. Knyster er en af de hyppigste fodlidelser, og op imod en tredjedel af befolkningen har problemer med dette. Årsagen er typisk for stramt og/eller spidst fodtøj, hvorfor man oftest ser tilstanden hos kvinder. Det kan også være en arvelig tilstand, og ofte er det en kombination af de to forhold. Visse gigtlidelser og fejlstillinger længere oppe på foden kan også give knyster.

Hvornår opererer man for knyster?

I mange tilfælde behandler man en knyst uden operation. Man skal forsøge at bruge rummeligt fodtøj med lav hæl og eventuelt et indlæg, specielt hvis man er platfodet . Man opererer kun en knyst, hvis der er næsten daglige smerter omkring knysten, eller hvis knysten er af sådan en størrelse, at det er svært at købe rummeligt fodtøj. Der er ingen sammenhæng mellem knystens størrelse og smerter. Hvis en knyst har medført svært generende hammertæer, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at operere knysten, selvom der ikke er smerter. Det skyldes, at man ellers ikke kan operere hammertæerne . Man foretager ikke operation af kosmetiske årsager.

Da knystoperationer foretages på både offentlige og private hospitaler og hos privatpraktiserende ortopædkirurger, er det svært præcist at vide, hvor mange operationer der bliver foretaget. Det skønnes dog, at der foretages omkring 3.000-5.000 knysteoperationer om året.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke typer operationer findes der for knyster på fødderne?

  • Chevron osteotomi : Den hyppigste operation er en såkaldt Chevron osteotomi, hvor man laver en overskæring af mellemfodsknoglen nær storetåen, så man kan rette knoglen op. Knoglen bliver låst fast med en skrue.

  • Proksimal osteotomi / Lapidus : Ved sværere fejlstilling er det nødvendigt at skære knoglen over højere oppe på foden (proksimal osteotomi) eller stivgøre leddet mellem mellemfodsknoglen og kilebenet (lapidus). I begge tilfælde skærer man den sene over, der er med til at trække tåen skævt. Der åbnes også til storetåens grundled for at få rettet fejlstillingen fuldt. Knoglerne låses typisk fast med skruer og skinne.

Ved alle ovennævnte operationer kan det være nødvendigt at fjerne en lille kileknogle fra selve storetåen (Akin) for at rette tåen yderligere op. Her bliver knoglen også låst fast med en skrue.

Ved svær slidgigt i storetåens grundled kan det være nødvendigt at lave en stivgørende operation af leddet, og hvis man har en svær platfod, kan det være nødvendigt at foretage yderligere kirurgi på bagfoden.

Hvordan foregår en operation for knyster på fødderne?

Forundersøgelse før operationen

Før en operation undersøger kirurgen dig både stående og gående. Man skal kunne føle fodpulsen for at være sikker på, at blodforsyningen er i orden. Der skal tages røntgenbilleder med fuld vægtbelastning. På baggrund af dette vælger man den bedst egnede operation.

Under operationen

Operationerne tager fra 40-80 minutter og foregår typisk i fuld bedøvelse, rygmarvsbedøvelse eller i en bedøvelse anlagt omkring en af de store nerver på benet. Der bliver lagt en blodtryksmanchet om benet for at holde blodet væk fra foden under operationen. Operationen foregår typisk ambulant, og man går hjem samme dag.

Efter operationen

Efter operationen skal man holde foden højt i 24 timer for at undgå yderligere hævelse. Man får desuden udleveret krykkestokke, som man kan støtte sig til. Man får en stor forbinding på foden, som man helst ikke skal røre ved, indtil trådene bliver fjernet 14 dage efter. Ved en Chevron osteotomi (og ved den stivgørende operation af storetåens grundled) får man en hælsko, hvor man går på det bageste af foden. Den skal bruges i fire uger. Efter at trådene er fjernet, skal man fortsætte med en korrigerende tåbandage i yderligere otte uger.

Ved den proksimale osteotomi og den stivgørende operation mellem mellemfodsknogle og kileben får man typisk en walkerbandage. Det er en stor aftagelig støvle, som man skal beholde på hele døgnet de første 14 dage. Man må balancestøtte - det vil sige støtte på krykkestokker - på benet højest 15 kg. de første fem uger. Herefter må man støtte på benet med stigende belastning i støvlen gennem yderligere en uge. Efterfølgende skal man bruge bredt fodtøj.

Eftervirkninger af en operation

Det er som regel nødvendigt med smertestillende (håndkøbs-) medicin i 10-14 dage. En recept på stærkere medicin bliver udleveret efter operationen. Man skal forvente ømhed og hævelse i omkring 3-6 måneder. Hvis man har et stående eller gående job, skal man forvente at være sygemeldt omkring 8-10 uger. Der er ikke brug for genoptræning. Ved al kirurgi vil der komme arvæv, og mange vil opleve stivhed af storetåen efter operationen. Omkring 30 procent vil have behov for at få fjernet det indsatte metal.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke risici er der ved en operation?

Få procent får en sårinfektion, som kan bliver behandlet med antibiotika. En infektion kan sprede sig til led eller knogler og medføre en ny operation. Få procent får problemer med sårheling eller sammenvoksning af knogler. Dette kan også medføre fornyet operation. Hvis man undgår at ryge , kan man selv nedsætte denne risiko.

I sjældne tilfælde kan blodforsyningen til knoglen blive beskadiget og medføre knogledød. Der kan også ske en beskadigelse af nervegrene, som kan medføre manglende eller nedsat følesans svarende til det område, nerven forsyner. Få procent kan udvikle en blodprop i det opererede ben , og afhængigt af hvor blodproppen sidder, kan det medføre behandling med blodfortyndende medicin. Man kan dog forebygge blodpropper ved at lave venepumpeøvelser.

Hvad er udsigter for fremtiden?

Omkring 85 procent vil være tilfredse med resultatet. De øvrige 15 procent kan opleve, at der fortsat er smerter, eller at knysten kommer igen, selvom operationen gik godt. Sidstnævnte kan man forebygge ved at bruge rummeligt fodtøj uden for høj hæl efter operationen. Hvis man har en platfod, så er det vigtigt at bruge et indlæg, som korrigerer denne, da man ellers med stor sandsynlighed får en ny knyst.

Læs mere om fødder

Sidst opdateret: 12.05.2012