Et operationssår er et sår, der er opstået ved brug af et kirurgisk instrument i forbindelse med en kirurgisk operativ procedure. Her fokuseres primært på de sår, som opstår ved en operation overalt i kroppens hud, som for eksempel:
Alle, der får foretaget en operation, får også et operationssår i forskellige typer af væv.
Der findes forskellige måder at lukke et operationssår på. De fleste sår bliver lukket ved operationens slutning med tråde (suturer, sting).
I visse tilfælde kan der gå nogle dage, før huden i såret bliver lukket helt. Det er tilfælde, hvor der er stor risiko for, at der kommer infektion efter operationen, for eksempel hvis en tarm er gået i stykker på grund af en beskadigelse, og der er forurenet i bughulen.
I enkelte tilfælde lukkes huden i såret slet ikke, men efterlades åbent. Denne type af sår vil hele ved, at det bliver fyldt ud af arvæv, hvilket kan tage lang tid. Dette er tilfældet, hvis såret flere gange er sprunget op på grund af infektion.
Hvis operationssåret er syet i flere lag vil de dybe tråde normalt være af en type, der bliver absorberet af kroppen. Hvis såret er syet sammen af overfladiske tråde, så skal de normalt fjernes af læge eller sygeplejerske.
Hvor lang tid stingene skal sidde, før de fjernes, afhænger af sårets type, placering på kroppen, sårets størrelse, og hvor hurtigt det heler. Sår i ansigtet heler for eksempel hurtigere end i den øvrige del af kroppen. Andre steder på kroppen vil trådene normalt sidde i 10 dage, før de bliver fjernet, men der vil oftest gå flere måneder, før arret er helt stærkt og modstandsdygtigt over for stræk og pres. I nogle tilfælde lægger man sårtape (klæber) på såret efter, at trådene er fjernet. Sårtapen vil give ekstra støtte til såret og derved mindske risikoen for, at det springer op. Denne tape kan som regel fjernes efter fem til syv dage.
Hvis et sår bliver forstyrret i sin helingsproces, så taler man om en sårkomplikation. En komplikation kan enten forsinke eller helt forhindre helingen. Sårkomplikationer kan opstå tidligt (efter dage) eller sent (uger måneder) efter operationen.
Blod og/eller væskeansamling, infektion og sivning fra såret
Dannelse af et kunstigt hulrum, der er opstået ved, at vævet reagerer på den tråd, man har brugt til sammensyningen (sutur sinus), udposning i sårområdet (sårbrok), overskydende arvævsdannelse (hypertrofiske ar eller keloid), forkalkninger i vævet, som kan føles som et hårdt lag lige under huden.
Her vil vi primært fokusere på de tidlige komplikationer.
For at undgå sårkomplikationer bør man undgå aktiviteter, som medfører belastning for arret/såret. Belastninger øger nemlig risikoen for, at såret springer op. For eksempel kan et sår i maveregionen springe op ved for megen spænding af bugvæggen, som ved hoste og kraftige løft. Spørg din læge nærmere om, hvad der gælder for det sår, du har.
Et operationssår er normalt dækket af en bandage, der suger sårsekret og beskytter såret mod bakterier udefra. Hvor ofte bandagen bør skiftes afhænger af, hvilken type af sår, det drejer sig om. Her kan man spørge lægen eller sygeplejersken til råds.
De første dage efter operationen væsker de fleste sår en del, og bandagen skal derfor skiftes ofte. Den skal altid skiftes, hvis den bliver våd, da en våd bandage øger risikoen for infektion.
Når såret skiftes, er det vigtigt, at man ser efter:
Det er forskelligt, hvor lang tid man behøver en bandage, og det afhænger også af, om der er opstået komplikationer. Igen kan lægen eller sygeplejersken hjælpe med at svare på spørgsmål i de enkelte tilfælde.
Huden i arvæv er anderledes end normal hud. Arvæv har ikke de normale celler, der giver solbeskyttelse og senere solbrændthed. Det medfører øget risiko for at få en solforbrænding i arvæv. Derfor bør man undgå for megen sol på arvævsdannelser - især det første år.
Sidst opdateret: 15.07.2015