Annonce

Astmapatienter kan få det bedre

Daglig brug af en kombination af inhalationssteroid og luftvejsudvidende medicin kan give astmapatienter en betydelig bedre kontrol over deres sygdom, viser en ny undersøgelse blandt 3.400 astmapatienter.

”Vi har ordineret den type medicin i flere år, men ikke haft nogen dokumentation for effekten ved regelmæssig brug. Det har vi nu”, siger professor i lungemedicin og astmaforsker, Ronald Dahl, Århus Universitetshospital.

Det er meget muligt at undersøgelsen kan få konsekvenser for de internationale retningslinjer på området, mener professor Søren Pedersen, Kolding Sygehus. Hidtil har man anbefalet at patienterne trappede ned på medicinen, når symptomerne aftog. Men undersøgelsen viste en tydelig forbedring ved fastholdelse af dosis.

40 procent af de patienter der fik kombinationspræparatet fik opnåede total kontrol over sygdommen i løbet af et år. Det vil sige at de i syv ud af otte uger ikke havde taget et eneste sug af deres anfaldsmedicin eller haft et astmasymptom. 70 procent af patienterne kom i kategorien velkontrolleret.

Kilde: E. Boelskifte, Jyllands-Posten, 1. sektion, 4, 15.10.2004

Annonce