Forløb: Galdesten

Aktivitet / hændelse Beskrivelse Ansvarlig
Definition Ved galdestenssygdom forståes en tilstand, hvor en galdesten, som forlader galdeblæren, kiler sig fast i galdevejene (på vej mod tyndtarmen) og giver anledning til smerter og afløbshindring fra leveren.  
Skade/ symptomer, som får personen til at søge læge Smerter i maven, typisk højre side, eventuelt med udstråling til ryggen. Kvalme og opkastninger er et hyppigt ledsagende symptom. Afføring bliver lysere (i nogle tilfælde helt hvid, kitfarvet), og urinen bliver mørk (porterfarvet). Nogle kan få gulsot ved fremskreden galdestenssygdom.  
Klinisk diagnose Diagnogsen stilles ud fra de typiske symptomer. Blodprøverne viser påvirkede levertal, ofte med en stigning af bilirubin, som udskilles gennem galden. Galdesten kan også påvises med ultralydsscanning i 85 procent af tilfældene eller alternativt med MR-scanning.  
Henvisning/ visitation og brev til patienten Patienten henvises i reglen til ambulant/ subakut vurdering på organkirurgisk afdeling. Kun i tilfælde med mistanke om infektion i galdeblæren (feber og påvirkede infektions- parametre) vil akut vurdering komme på tale. Patienten indkaldes til forundersøgelse fra ambulatoriet.  
  Der vil i tiden frem mod operation kunne behandles med NSAID-præparater (gigt-medicin), som lindrer smerterne og letter passagen af galdestenen.  
Modtagelse Ved ankomst i ambulatoriet laves almindelig klinisk undersøgelse, og det vurderes, om der er behov for yderligere undersøgelser end dem, der foreligger fra henvisende læge. Det kunne eventuelt være en kikkert- undersøgelse eller yderligere scanninger, der kan hjælpe med at fastslå diagnosen.  
  Hvis undersøgelserne viser, at der er behov for operation, arrangeres narkosetilsyn (bedøvelse), og der aftales operationsdato. Hvis der opereres, vil der være tilsyn fra narkoseafdelingen inden operationen, og senest på operationsdagen.  
Modtagelse til operation Patienten modtages, får påsat armbånd med CPR-nummer og køres til operationsstuen.  
Operation Operation foretages (hvis muligt) primært som kikkertoperation (laparoskopi), hvor operationen foretages gennem en række små huller i bugvæggen. Dette er en skånsom operationsmetode, som gør, at patienten hurtigere kommer sig. Hvis ikke en kikkertoperation er mulig, eller der opstår problemer, vælger man en traditionel operation. Dette medfører et betydeligt længere restitutionsforløb for patienten.  
  Ved operationen er formålet at fjerne galdeblæren og dermed mindske risikoen for, at der dannes nye sten, som kan kile sig fast i galdegangene og skabe smerter. Man kan leve som hidtil efter fjernelse af galdeblæren.  
Opfølgning Patienten skal have foretaget sårkontrol og kontrol af blodprøver i tiden efter operation. Dette kan foregå i ambulatoriet på sygehuset eller hos egen læge.  
  Cirka 15 procent af dem som opereres for galdesten vil alligevel opleve at kunne få anfald med typiske galdestens- smerter.  
Livsstils- justeringer Galdestensanfald fremprovokeres i særdeleshed ved indtagelse af fedt. Ved at omlægge kosten og gøre den mere fedtfattig vil man kunne mindske antallet af anfald.  
Brugte forkortelser  
-----
Endoskopisk Undersøgelser foretaget med en flexibel slange, påmonteret et kamera. I dette tilfælde føres slangen via munden ned i maven, og til den første del af tyndtarmen, hvor galdevejene udmunder.
Laparoskopi Kikkertoperation
NSAID Non Steroid Anti Inflammatorisk Drug. Også kaldet gigtmedicin. Nedsætter den lokale irritation, hvor galdestenen sidder fast og virker dermed smertestillende. Afslapper muskulaturen i galdegangene, så disse udvides og dermed letter passagen af stenen.

Kilder:

Patientforløb i Region Sjælland: Forløb ved galdesten(http://www.rssundhed.dk/ptf/upload/F0027-KC-ALLE-Ver02.pdf nofollow) .

Læs mere om dine rettigheder angående ventelister og frit valg af sygehus her .

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af patientforløb i Region Sjælland(http://www.rssundhed.dk/ptf/ nofollow) . Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider(http://www.venteinfo.dk/ nofollow) .

Læs mere

Sidst opdateret: 15.12.2009