Annonce

Så let er det at få mere fuldkorn

Derfor skal du spise fuldkorn

I fuldkornsprodukter er hele kornet brugt. Det betyder, at man får nogle ekstra sundhedsgevinster, fordi kornets dele indeholder vitaminer, mineraler og andre gode stoffer, som påvirker kroppen på en sund måde. Undersøgelser viser, at fuldkorn kan være med til at forebygge diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræfttyper. Desuden øger fuldkorn mæthedsfornemmelsen og holder maven i gang.

80% af danskerne ved godt, at fuldkorn er rigt på mineraler og vitaminer. Men hvordan får du fuldkorn til at blive en del af din daglige kost? Her er et par tips til, hvordan du på en helt almindelig dag kan få mere fuldkorn.

Annonce (læs videre nedenfor)

Morgenstund har fuldkorn i mund

Grød er en nem og mættende morgenmad, og der er uendelige muligheder for variation. Mange tænker straks på havregrød, når de hører ordet grød, men grøden kan også laves af andre kornsorter som for eksempel byg, rug, hirse eller emmer. Og så er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan putte ovenpå. Alle typer bær, frugt og nødder smager godt sammen med grød, men hvis du er mere til grød, der ikke er sødt, så prøv at tilsætte krydderier og tørrede svampe.

Giv os i dag det daglige mellemmåltid

Det fjerde måltid er desværre et ret overset måltid. Mange glemmer, at maven ikke kun stiller krav tre gange om dagen, men at kroppen ofte også har brug for et energi-boost om formiddagen og om eftermiddag. Den lille sult uden for måltiderne er den ”farligste”, for den er ofte ikke planlagt, og derfor er man fristet til at vælge hurtige løsninger i form at usunde snacks eller slik. Gardér dig ved at have en grovbolle eller en rugbrødssandwich med, som du kan spise, når du er på arbejde, eller lige før du skal ud og købe ind.

Annonce (læs videre nedenfor)

Aftenkorn

Her finder du fuldkorn

Fuldkorn findes for eksempel som mel og gryn, men også brød, pasta og ris findes som fuldkorns varianter. Se en oversigt over fuldkornsprodukter her .

Her er et par idéer til, hvordan du kan snige lidt fuldkorn ind i din aftensmad:

  • Brug fuldkornspasta i stedet for almindelig pasta.

  • Udskrift de almindelige hvide burgerboller, hapsdogbrød, pitabrød eller tortillas med fuldkornsvarianter.

  • Brug fuldkornsmel, når du laver hjemmelavet pizza.

  • Drys hele kerner på din salat – for eksempel spelt- eller hvedekerner.

  • Brug havregryn i frikadellerne i stedet for hvidt mel.

Når lækkersulten kommer snigende

Det sker for de fleste af os. Efter vi har spist aftensmad, får vi lyst til noget sødt. Her er nogle forslag til lidt sødt med fuldkorn i:

  • Spis et stykke knækbrød med syltetøj. Kig efter fuldkornsloget, så ved du at produktet er rigt på fuldkorn.

  • Bag muffins med ½ hvidt mel og ½ fuldkornsmel.
Annonce (læs videre nedenfor)

Tips og gode idéer

Sådan får du teenagere til at spise mere fuldkorn
Undersøgelser viser, at teenagere er dem, der spiser mindst fuldkorn. Det skyldes, at teenagere spiser mere fastfood. Burgere, hapsdogs og pizza indeholder kun sjældent fuldkorn og rummer i det hele taget kun få ingredienser, som kroppen kan bruge til noget. Her et par tips til, hvordan du kan få din teenager til at spise mere fuldkorn:
1. Mad er ofte sjovest, hvis man selv kan sammensætte det. Lad din familie lave deres egen personlige morgengrød ved at købe en række forskellige korntyper samt diverse toppings i form af frugt, bær og nødder.
2. Smør en madpakke med rugbrød og fuldkornsboller. Hvis din teenager plejer at købe mad i skolens kantine, så tal med kantinen om at sætte fuldkorn på menukortet.
3. Udskift de almindelige hvide burgerboller, hapsdogbrød, pitabrød eller tortillas med fuldkornsvarianter.
Mangler du inspiration til gode grød-opskrifter?
-----
Så kig forbi Netdoktors sektion Sunde opskrifter eller Samvirkes hjemmeside , hvor du kan hente inspiration til forskellige typer grød.

Læs mere om FULDKORN

Sidst opdateret: 13.02.2009

Annonce