Ny med gigt: Hvad er næste skridt?

Gigtsygdomme er blandt de hyppigste kroniske sygdomme i verden. Og er du en af de mere end 700.000 danskere, der lige nu lever med en gigtsygdom, sidder du måske med flere ubesvarede spørgsmål – især hvis du er nydiagnosticeret. Læs med, og bliv klogere på de næste skridt, hvis du har fået konstateret gigt.

Hvert år stilles over 60.000 gigtdiagnoser i Danmark, og på landsplan lever mere end hver 8. dansker med en gigtsygdom.

Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatologiske sygdomme, og det dækker over mere end 200 diagnoser. De mest udbredte gigtsygdomme er rygsygdom, slidgigt (artrose), urinsyregigt og leddegigt.

Det fortæller sundhedsfaglig specialkonsulent og sygeplejerske fra Gigtforeningens rådgivning, Nanna Bacci Hartz, der fremhæver, at man overordnet set kan inddele gigtsygdomme i tre hovedgrupper:

- Den største gruppe er de degenerative ledsygdomme, der kan ramme alle led, herunder ryghvirvelsøjlen samt slidgigt (artrose), som de fleste kender. De inflammatoriske gigtsygdomme er en mindre gruppe, hvor der er tale om gigtbetændelse i led og rygsøjle, fx leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt, siger hun og fremhæver, at bindevævssygdomme, fx sklerodermi og lupus, er den tredje og mindste gruppe, der behandles meget individuelt, alt efter hvilke organer der er påvirket.

Rigtig mange danskere lider under de følgetilstande, der kommer med en gigtsygdom, som bl.a. smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne. Men selvom sygdommen er kronisk, er der stadig mulighed for, at du kan leve et normalt og aktivt liv med gigt.

De første trin ved en gigtdiagnose

Når først din diagnose er stillet, er det forskelligt, hvordan din proces herfra ser ud. Det kommer helt an på, hvilken type gigt du har fået konstateret.

Ved mistanke om slidgigt (artrose) vil din læge undersøge dig, og afhængigt af dine symptomer vil lægen måske også sende dig til røntgenundersøgelse, ordinere smertestillende samt give dig en række øvelser, du kan afprøve for at aflaste og støtte de led, du har ondt i. Måske vil du også blive henvist til en fysioterapeut, der lægger et mere skræddersyet forløb sammen med dig:

- Hvis undersøgelserne viser, at der er tale om svær artrose, og har du mange smerter samt svært ved at bevæge dig, vil din læge måske henvise til en ortopædkirurg eller en reumatolog. Disse kan i så fald tage stilling til dit videre forløb samt hvilken behandlingsform, der vil være mest optimal for dig, siger Nanna Bacci Hartz.

Hvis din læge mistænker, at du kan have en inflammatorisk gigtsygdom, fx leddegigt, vil du ofte få taget blodprøver, der i nogle tilfælde kan hjælpe med at afklare, hvorvidt det er tilfældet. Du vil også typisk blive henvist til en praktiserende speciallæge i reumatologi eller en reumatologisk afdeling på et hospital, hvor du vil få foretaget yderligere undersøgelser, fx ultralydsscanning af de påvirkede led.

- En inflammatorisk gigtsygdom er en særlig type gigt, nemlig en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet ’tager fejl’ ved at angribe raskt væv. Det er ved dette angreb, at inflammationen, altså betændelsestilstanden, i vævet opstår, siger hun desuden.

Gigt behandles på flere måder

Der kan være en vis arvelighed forbundet med nogle gigtsygdomme, men generelt kan man ikke sige på forhånd, hvem der vil få gigt, og hvem der vil gå fri, siger Gigtforeningens specialkonsulent og sygeplejerske.

Hun fortæller, at alle med alderen vil udvikle artrose, men det er meget forskelligt, hvor hårdt ramt man bliver, og hvor meget man mærker til det:

- Nogle vil have mange smerter og bevægeindskrænkning, og disse vil blive rådgivet om træning, eventuelt vægttab, smertehåndtering, ledbeskyttelse og lignende. I svære tilfælde af artrose kan ledkirurgi komme på tale. Der bliver fx lavet ca. 10.000 hofteoperationer og ca. 10.000 knæoperationer om året, og de fleste af disse operationer skyldes artrose.

Mange patienter med artrose lever uden de store problemer og mærker kun noget til gigten en gang i mellem. Det er altså langt fra alle, der har behov for smertebehandling eller anden form for behandling.

Er der i stedet tale om de inflammatoriske gigtsygdomme, er det dog vigtigt at komme i medicinsk behandling, der dæmper inflammationen i leddene.

- Og jo før diagnosen kan stilles, desto bedre. Det gælder nemlig om at sætte hurtigst muligt ind på en inflammatorisk gigtsygdom, så der er mindst mulig risiko for, at gigten påfører led og væv permanente skader, fortæller Nanna Bacci Hartz.

Træning og bevægelse hjælper de fleste

Hvad end der er tale om en inflammatorisk gigtsygdom, artrose, gigt i ryggen eller en af de mange andre typer af gigt, kan motion, bevægelse og en sundere livsstil være gavnligt.

Før i tiden lød rådene, at du skulle bevæge dig mindre, hvis du havde smerter. Heldigvis er vi blevet klogere, siger Nanna og forklarer, at man i dag ved, at det er utrolig vigtigt at holde sig aktiv i det omfang, smerterne tillader – faktisk oplever 2 ud af 3 gigtpatienter, at det rette omfang af motion, træning og bevægelse hjælper de fleste former for gigtsymptomer:

- Træning er hjørnestenen i behandlingen af især artrose ift. at mindske smerter og øge sin bevægelighed, men også for at forebygge, at ens gigt bliver værre med tiden. Det er nemlig vigtigt, at man får opbygget en vis portion muskelmasse, så muskulaturen kan støtte op om de påvirkede led, fortæller hun og fremhæver, at det ikke kun er på fysikken, træningen skaber positive resultater:

- Når man træner, udskiller man også lykkehormoner og smertestillende hormoner. Så det er ligefrem dit eget medicinskab for både krop og sind, du får i gang ved at begynde med træningen.

Ja, træningen gør dig stærkere til at kunne ’bære’ de påvirkede led, men sygeplejersken fortæller også, at træningen selvfølgelig kan være med til at forebygge, at du bliver overvægtig – og netop overvægt ér hårdt for kroppen. Især når du har gigt.

En sundere livsstil aflaster

Overvægt kan være med til at øge smerter og mindske din mobilitet, hvad end du er gigtdiagnosticeret eller ej. Men især med en gigtsygdom er der store fordele at hente ved at mindske kroppens belastning, fortæller Gigtforeningens sygeplejerske:

- Egentlig giver det lidt sig selv, men er du overvægtig, bliver de vægtbærende led, som hofte, knæ og ankler, ekstra belastet, hvis du har ekstra vægt at bære rundt på. Undersøgelser viser også, at overvægt spiller en disponerende rolle for artrose i ikke-vægtbærende led, som ex fingerled.

Generelt for gigtpatienter viser undersøgelser, at alene med et vægttab på 10 procent, vil mange opleve en smertereduktion på hele 30 procent. Nanna Bacci Hartz fremhæver derfor, at der er meget at vinde ved blot et mindre vægttab, hvis man er overvægtig:

- Bed om råd og vejledning hos din læge, hvis det er aktuelt for dig med et vægttab. Du kan også se, hvilke tilbud der er ift. overvægt i din kommune på Nationalt Center for Overvægts hjemmeside, www.ncfo.dk, fortæller hun.

Men træning og et eventuelt vægttab kan ikke nødvendigvis stå alene for at mindske dine smerter og få et godt liv med sygdommen. Medicin er i mange tilfælde også en nødvendighed – både ift. at smertebehandle, men også for at behandle selve gigtsygdommen.

Medicin gives af flere årsager

Nanna Bacci Hartz fortæller, at der findes mange forskellige typer gigtmedicin, som ordineres alt efter din diagnose og ift. de eventuelle andre sygdomme, du måtte have.

- Har du en inflammatorisk gigtsygdom, som fx leddegigt, vil immundæmpende medicin være den primære måde at behandle på. Her vil det også være vigtigt, at din behandling bliver sat i gang så hurtigt som muligt, så risikoen for permanente skader i led og væv mindskes. Men også for at bremse sygdomsudviklingen, siger hun og fortsætter med fokus på artrose i stedet:

- Ved artrose vil medicinen blive ordineret af andre årsager. Artrose kan heller ikke kureres, men det kan desværre heller ikke bremses medicinsk. Derfor vil det i stedet være et spørgsmål om at medicinere, så dine smerter kan mindskes, for at du kan leve et så godt og aktivt liv som muligt.

Nogle har svært ved at skulle tage fast smertestillende medicin. For andre er det ikke et problem. De fleste oplever dog, at hverdagen bliver lidt nemmere at overskue på trods af smerter, når først den rette medicin bliver fundet:

- Når du har smerter, vil kroppen helt naturligt spænde op, fordi den prøver at aflaste det sted, hvor du har ondt. Men når kroppen spænder op andre steder, kan det resultere i, at du begynder at få ondt dér i stedet, siger Nanna Bacci Hartz og uddyber:

- Mange vil derfor opleve, at smertestillende medicin i kortere eller længere perioder kan dæmpe nogle af smerterne. Og når du er smertedækket, vil din krop slappe bedre af. At du slapper mere af i kroppen, gavner både dit fysiske og mentale helbred, og derfor anbefaler vi, at du i tæt dialog med din læge finder den smertebehandling, der passer allerbedst til dig og din krop.

Hun fremhæver afsluttende, at brug af alternativ behandling også kan være gavnligt ift. smertebehandling for mange gigtpatienter. Undersøgelser viser, at du får det mest optimale resultat ift. smertereduktion ved brug af både smertestillende medicin samt alternativ behandling - fx mindfulness, akupunktur, massage, zoneterapi, kolde bade, vejrtrækningsøvelser mm.