Bevægelseshandicap og depression

Hvor mange mennesker med handicap får en depression?

Ligesom for alle andre mennesker er det også muligt for mennesker med et handicap at få en depression.

Der foreligger ikke nogle præcise tal på, hvor mange mennesker med bevægelseshandicap der gennemlever en eller flere depressioner.Det er heller ikke umiddelbart nemt at sige, hvorvidt depressionen ville være kommet uden de fysiske forandringer.

Det er desuden meget individuelt, hvordan mennesker med et bevægelseshandicap reagerer på den pågældende livsomvæltning og den medfølgende ændrede identitet og livssituation.

Hvornår rammer en depression typisk et menneske med handicap?

Depression kan være en følge af reaktioner på en diagnose og/eller et traume eller andre uventede begivenheder i livet og omgivelserne hos det enkelte menneske med bevægelseshandicap.

Kroppens forandring

Kroppen og dens funktion er igennem en pludselig eller længerevarende forandringsproces. Hvad enten bevægelseshandicappets udfordring kommer af sygdom, ulykke eller smerter, betyder det en ændret bevægelsesradius for det enkelte menneske og i større eller mindre grad forandringer og tab.

Forandringsprocessen betyder også for en stund eller gennem længere tid en følelse af mangel på kontrol, kaos og magtesløshed samt følelsen af at være ked af det og forvirret. Her er det igennem støtte fra andre og en selv vigtigt at arbejde på at genvinde kontrollen og finde nye veje.

Identitetsbalance

Er dit handicap synligt eller mindre synligt, betyder et liv med handicap et større fokus på dig som person. At være langt mere synlig er for de fleste mennesker en udfordring, og for nogle er det meget svært. Mange oplever, at omgivelserne i langt højere grad træder ind over ens privatsfære. Forandringerne og omgivelsernes reaktion kan gøre det svært at genfinde identitetsbalancen i den nye situation.

Stresspåvirkning

Ind imellem kan stresspåvirkningerne og det uoverskuelige perspektiv i nutiden og fremtiden være medvirkende årsag til en depression. Her er det vigtigt at få støtte og søge hjælp for eksempel ved at sparre med familie, nogle ligesindede eller behandlere i forhold til livsændringer og måske endda ændrede livsværdier.

Hvis man tror, at man bare skal bide tænderne sammen og være tapper, kan man ende med, at bruge al sin energi og alle sine ressourcer på dette, hvilket kan resultere i, at man måske vil opleve en ubalance i form af depression.

En depression i forbindelse med et handicap kan opstå på forskellige tidspunkter:

  • Når "tæppet bliver revet væk" under en

  • Når man modtager besked om, at man er handicappet

  • Når man erkender de uønskede livsforandringer

  • Ved længerevarende stresspåvirkninger

  • Ved længerevarende pres på kroppen, når signaler og fornemmelser bliver overhørt

  • Ved tab af funktioner - for eksempel evnen til at tage tøj på selv osv.

  • Hvis graden af ens frihed ændres

  • Ved gentagende udredninger i forbindelse med bevillinger af hjælpemidler, hjælp til daglig livsførelse, uddannelse, job og pension.

  • Ved at der er mere fokus på ens person på grund af handicappet

  • Ved ikke at kunne bede om hjælp

  • Ved manglende selvværd/selvtillid

Hvad er de typiske symptomer på depression hos et menneske med handicap?

De typiske symptomer på depression hos et menneske med handicap er lig med de symptomer, der er gældende for andre mennesker, der får en depression. Men det særlige ved at få en depression som handicappet er, at depressionen ofte kan være tilknyttet selve situationen - altså omstændighederne i relation til bevægelseshandicappet.

Depressionens symptomer kan komme til udtryk således:

  • Ligegyldighed alt virker gråt i gråt

  • Ingen glæde

  • Manglende energi

  • Søvnforstyrrelser

  • Koncentrationsbesvær

  • Hukommelsesbesvær

  • Let til tårer

  • Sortseende

  • Kort lunte

  • Indre uro og sitren i kroppen

  • Angst – katastrofetanker

  • Appetitforstyrrelser

  • Selvmordstanker

  • Selvbebrejdelser

  • Skyldfølelse

  • Tvangstanker

  • Manglende lyst til sex

Pårørende kan være opmærksomme på oplevelsen af forandringer hos mennesket med bevægelseshandicap som for eksempel tegn på: følelsesmæssig tilbagetrækning, stigende grad af isolering, ingen ønsker om aktivitet eller interesse for andre, lavt stemmeleje og selvfølgelig ovennævnte. Nogle har svært ved at ”kende” personen.

Om der er tale om en depression afhænger meget af sværhedsgraden af ovennævnte symptomer og om, hvor længe symptomerne har stået på. Det er desuden vigtigt at konsultere såvel læge som psykolog for udredning.

Hvordan behandler man depression hos mennesker med et handicap?

Behandling af depression for mennesker med et bevægelseshandicap er som sådan den samme som for alle andre med en depression. Dog er det vigtigt at komme omkring en snak om, hvordan den enkelte lever livet med de anderledes eller ændrede livsomstændigheder. Det er vigtigt at finde sin egen vej, frem for at forme livet udelukkende efter normaliteten.

Depressioner kan være tilbagevendende for mennesker med et bevægelseshandicap såvel som for alle andre. Derfor er meget vigtigt at forebygge sygdommen. Nogle mennesker kan arbejde med depressionen udelukkende gennem terapi , hvor andre har behov for medicin og terapi. Nogle ønsker kun medicin. En bevidstgørelse omkring depressions opståen vil være godt for alle. At holde sig selv ved lige både på det fysiske og psykiske plan er altid givtigt.

Hvad kan man selv som handicappet gøre for bedst at håndtere depressionen?

Følelsen af at være styrmand i sit eget liv har stor betydning for, hvorvidt et menneske med bevægelseshandicap igennem årene vil opleve en depression. Ved at få en god balance mellem at gøre noget, der glæder dig og desuden bruge dig selv fysisk og psykisk, bliver du bedre rustet til at håndtere en depression.

Her er en række forslag til, hvad du mere konkret kan gøre for at skabe denne balance:

  • Gør noget, du holder af (gå en tur i biografen eller en tur i skoven osv.)

  • Stimulér dine sanser (for eksempel berøring - smør dig ind i en god creme, eller lyt til fuglene osv.)

  • Dyrk motion og vær fysisk aktiv

  • Benyt dig af meditation, yoga og afspænding

  • Vær bevidst om at have fokus på andet end dit handicap

  • Del dit liv med andre - enten ved almindeligt samvær og gode samtaler eller ved for eksempel at bruge internettet til at komme i kontakt med nye mennesker.

Hvordan kan man som pårørende hjælpe den handicappede igennem en depression?

Det kan som pårørende være svært at hjælpe den handicappede til en erkendelse af, at han eller hun har brug for hjælp. Man kan dog forsøge at give udtryk for sine betragtninger ved at beskrive sine oplevelser og følelser. Oplys, at der er hjælp at hente, og forsøg at skabe plads for, at den, du er bekymret for, får taletid, ro og tryghed til at lytte og mærke og selv blive opmærksom på forandringerne.

Du kan desuden tilbyde praktisk hjælp i form at rengøring, indkøb, madlavning, børnepasning eller hente og bringe til aktiviteter m.v.

Hvis du vil vide mere:

Dansk Handicapforbund

Sidst opdateret: 14.03.2011