Hvad er det endokrine system?
Det endokrine system – også kaldet hormonsystemet – gør kroppens celler i stand til at kommunikere med hinanden via hormoner. Hormoner er stoffer, som kirtelceller udskiller til blodkredsløbet, sådan at de transporteres rundt i kroppen med blodet og på den måde når frem til de celler, som de skal virke på.