Brevkasse

Spørgsmål   Hjerne og nerve

Spørgsmål: Er flåtbid farlige?

Kære Netdoktor

Forleden var jeg på telttur i et par dage. Da jeg kom hjem, fandt jeg så ud af, at jeg havde en tæge siddende.

Jeg fjernede den, men efter et par dage var området blevet til en rød cirkel. Jeg holdt øje med det, og det forsvandt efter halvanden uge. Jeg tænkte ikke mere over det, efter det var forsvundet.

Men i de sidste par uger har jeg haft en del symptomer - feber, svimmelhed, opkast, smerter i led og jeg har lige fået noget betændelse i øret.

Jeg besluttede mig for at søge lidt på det, og jeg fandt ud af, at symptomerne lignede meget dem, man får ved Borrelia infektion. Jeg er normalt aldrig syg, så jeg vil spørge, om der kunne være en sammenhæng?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Hvis du har fjernet et lille dyr fra din hud, er det ikke en tæge, men derimod en skovflåt.

Det er vigtigt at skelne, da tæger ikke gør mennesker noget. Skovflåter er bærere af bakterien Borrelia Burgdorferi, som er årsag til sygdommen borreliose , som vi på dansk kender som borrelia.

Bakterien opholder sig i flåtens mave/tarm-system og overføres enten ved, at flåten "gylper" lidt af sit maveindhold op, hvilket principielt kræver, at den sidder fast i over 24 timer, eller hvis man klemmer på den. Hvis man bliver inficeret med Borrelia-bakterien, vil man gennemløbe flere forskellige stadier af sygdom.

Første stadie består af et hududslæt , der gradvist vokser, såkaldt erythema migrans. Udslættet starter som et rød plamage, og i takt med at det vokser sig større og større, klarer det op i midten og bliver til en ring. Første stadie varer typisk mindre end en måned. Når man bliver bidt af en skovflåt, vil der altid komme en lokal reaktion, som ikke skal forveksles med erythema migrans. Så længe reaktionen kan dækkes af en tokrone, er der næppe tale om erythema migrans.

Andet stadie indtræder, når infektionen via blodbanen spreder sig fra huden til de øvrige organer. I denne fase vil man kunne opleve almen sygdomsfornemmelse: feber, hovedpine, ledsmerter med mere. Denne reaktion vil ofte komme en rum tid efter udslættet, og de kædes derfor ikke altid sammen. De fleste vil dog kunne erindre at have haft erythema migrans forud.

I tredje stadie spreder bakterien sig til nervesygdommen og forårsager neuroborreliose. Har kan opleves lammelser og muskelpåvirkning. Mest typisk er dog påvirkningen af hjernens funktioner, og der kan optræde hukommelsesproblemer, ændret adfærd samt træthed og søvnforstyrrelser.

Borrelia er relativt let både at diagnosticere og behandle. Dog gælder det, at jo hurtigere behandlingen iværksættes, jo mindre omfang får infektionen. Diagnosen stilles i første stadie på det helt karakteristiske udseende af erythema migrans, og længere henne i forøbet anvendes blodprøver til diagnosticering.

Hvis du har den mindste mistanke om, at du kunne være inficeret med Borrelia, skal du snakke med din læge!

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Neuropati

2024-04-20 | 17:45

Blackouts - hvad der det?

2019-05-20 | 21:44

Det endokrine system og nervesystemet

2014-11-7 | 00:00

Receptor

2014-11-7 | 00:00

Kan jeg have epilepsi?

2014-05-21 | 00:00

Hukommelsesproblemer eller stress?

2014-04-13 | 00:00

Hvad skyldes min hovedpine og synsforstyrrelser?

2014-03-30 | 00:00

Er flåtbid farlige?

2014-02-11 | 00:00

Hvorfor har jeg sløret syn og influenzasymptomer?

2014-02-2 | 00:00

Hvorfor besvimer jeg på toilettet?

2013-04-11 | 00:00

Hvorfor får jeg anfald med besvimelse, kramper og høj feber?

2012-11-4 | 00:00

Skyldes mine symptomer epilepsi eller migræne?

2011-05-13 | 00:00

Smitsom hjernhindebetændelse

2010-11-10 | 00:00

Hvordan vurderes vågenhed når man er i koma?

2009-12-18 | 00:00

Jeg har anfald hvor jeg besvimer og har sammentrækninger, hvad kan det være?

2009-02-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.