Svar:
Rysten på hænderne i ro og i hvile (”hviletremor”) er én type af rysten som især ses ved Parkinsons syge.
Der findes endvidere en familiært optrædende rysten(”statisk tremor”) der optræder som en arvelig lidelse og er karakteriseret ved rysten især ved f.eks. strakte arme (hvor musklerne holdes i en fast stilling) og endelig findes en form for rysten (”intentionstremor”) , hvor der optræder rysten på hænderne når man f.eks. bliver bedt om at gribe efter en genstand.
Endelig findes der flere former for rysten der kan ses ved en række
medicinske lidelser(.f.eks. forhøjet stofskifte) og ved en række sygdomme i centralnervessystemet (f.x. følger efter hjerneblødninger).
I dit tilfælde tror jeg, at det drejer sig om den familiært optrædende rysten og der findes flere gode behandlingsmetoder af medicinsk art, som du kan drøfte med din egen læge.
De øvrige former for rysten er ligeledes i dag tilgængelig for behandling, men det er i alle tilfælde væsentligt at stille den korrekte diagnose før behandling.
Med venlig hilsen
Hans Ole Svendsen
Speciallæge i almen medicin