Svar:
Tak for dit spørgsmål. Guillian Barre kaldes også polyradiculitis acutae. Der er tale om en nervebetændelse som ofte kommer 2-3 uger efter en infektion f.eks. halsbetændelse. Nervebetændelsen starter i fødderne eller / og i fingerene - starter ofte med snurren . i løbet af kort tid i nogle tilfælde timer spreder symptomerne sig . Dels får man lammelser som også starter i fødder / hænder og som derefter spreder sig opad dvs. at man i starten kan have svært ved at bruge fødderne derefter knæ og så hofte. Sygdommen kan i nogle tilfælde sprede sig så vidt at man i en periode ikke kan trække vejret man må så ofte kortvarigt behandles i en respirator efter et stykke tid ( det er svært / umuligt ) at sige hvor længe svinder sygdommen igen - på samme måde som den kom dvs. at man først får kræfter i hoften så knæet og til sidst fødderne.
De fleste slipper uden men dvs. at lammelserne svinder helt ofte efter lang tids optræning hos nogle vil der dog permanent være lette blivende lammelser. Årsagen til sygdommen er ukendt man mener at den udløses af en infektion. Behandlingen kan bestå af ofte kortvarig respiratorbehandling - i nogle tilfælde kan man give antistoffer ind i blodbanen og derved mildne forløbet. Behandlingen er en specialistopgave og vil foregå på en neurologisk afdeling. Det er også her man stiller diagnosen som vil baseres på symptomer, rygmarvsundersøgelse samt nogle gange en nerveledningsundersøgelse.
de kan på den afdeling som har behandlet din bror udtale sig om hvor længe der går før han er helt rask ( og om han evt. får lette men ) - dette er meget individuelt og kræver at man har fulgt den enkeltes sygdomsforløb.
Det skal til slut noteres at man når man er fri af sygdommen ikke kan få den igen - det kan være en trøst når man træner få at få kræfterne igen.
Med venlig hilsen
Claus Madsen, Speciallæge i neurologi.