Kære Spørger
Helt overordnet findes der to hovedgrupper af hjernehindebetændelse, hvoraf den ene forårsages af bakterier og den anden af virus. Det har naturligvis en betydning for behandlingen, da de virale hjernehindebetændelser som regel ikke kan behandles, hvorimod det er meget vigtigt at få behandling så hurtigt som muligt, hvis hjernehindebetændelsen skyldes bakterier. Om efteråret ses der ikke helt sjældent virus hjernehindebetændelser, som skyldes virus, der også rammer tarmkanalen og giver diarré. Denne type af virus sygdom er smitsomme via afføring, hvis den (ofte mindre børn) der har sygdommen ikke har en rigtig god håndhygiejne.
For de bakterie-forårsagede hjernehindebetændelser er det den såkaldte meningokok sygdom, som er den, der regnes for direkte smitsom. Ofte vil personerne, som får meningolok menigitis dog selv noget tid haft meningokok bakterierne voksende som en del af svælgfloraen af bakterier, og det er ofte ikke lige til at gennemskue, om man er smittet for nylig via en anden med samme sygdom.
Af og til, hvor mange unge mennesker er sammen, ser man dog noget som utvivlsomt er en mindre "epidemi" eller smittekæde, hvor flere bliver syge med samme type meningokok sygdom inden for kortere tid. Desværre er den hyppigste type meningokok sygdom forårsgaet af en type (type B) som man ikke kan vaccinere effektivt imod. Ca. en tredjedel af meningokok sygdommene skyldes Meningokok type C, hvor der findes en god vaccine, som nu er blevet en del af børne-vaccinationsprogrammet i England men ikke i Danmark, hvor der årligt også kun er omkring 20-30 tilfælde af denne type C.
Hvis et nyligt tilfælde af Meningokok sygdom skyldes type C vælger embedslægerne ofte , hvis tilfældet forekommer på en skole, kasserne etc. at vaccinere mulige kontakter. Ved alle typer af Meinigokoksygdom anbefaler man forebyggende antibiotika-behandling med stoffet ciprofloxazin, men dog kun til nærmeste kontakter (der bor i samme husstand eller f.eks kærester til den syge person). Når man ligger med influenza symptomer, føler sig sløj og har fået mistanken om man evt. for nyligt kunne være udsat for meningokok sygdom, er den statistiske sandsynlighed meget lille for, at man selv skulle have fået meningokok sygdom. Skulle man imidlertid få meget høj feber, få voldsomt ondt i hovedet, blive stiv i nakken og ryggen og eventuelt få meget små (milimeter store) blodudtrædninger i huden bør man snarest muligt blive set af en læge, der vil tage stilling til, hvad der så skal ske.
Bedste hilsner
Sören Thybo
Speciallæge i infektionsmedicin