Organdonation

Mange patienter står på venteliste til et nyt organ. Det kan være til lunger, lever, bugspytkirtel, hjerte eller nyrer. Disse patienter har mulighed for at modtage organer fra patienter, der er erklæret hjernedøde, og hvor der er givet tilladelse til organdonation. Hvis du ikke selv har taget stilling, er det dine pårørende, der skal beslutte, om dine organer må blive doneret ved hjernedød. Det kan være en svær beslutning, så derfor er det vigtigt, at du selv tager stilling.

Organdonation handler om at hjælpe andre. At være tilmeldt organdonorregistret betyder, at man har taget stilling og har registreret sin beslutning i offentligt regi, så hospitalspersonalet kan handle efter ens ønske i tilfælde af hjernedød.

Hvilke registreringsmuligheder findes der?

• Fuld tilladelse giver mulighed for, at man kan donere: Hjerte, lunger, lever, bugspytkirtel, nyrer og hornhinder.
• Begrænset tilladelse betyder, at kun nogle organer må anvendes. Man kan vælge at donere ét eller flere af ovenstående organer.
• Ved ikke giver nærmeste pårørende ret til at tage stilling på ens vegne.
• Forbud betyder, at ingen organer må anvendes til transplantation.
• Pårørendes accept Hvis der er givet fuld eller begrænset tilladelse, kan man samtidig sætte kryds ud for "Pårørendes accept". Det betyder, at man ønsker, at de pårørende har den endelige beslutning.

Hvem kan donere organer?

Man skal være over 15 år for at blive tilmeldt organdonorregistret. Er personen under 15 år, er det den eller de personer, der har forældremyndigheden, der i sidste ende skal give tilladelse til organdonationen. Hvis en donation bliver aktuel, inden personen er fyldt 18 år, kan forældrene desuden modsætte sig donationen.Der ikke nogen øvre aldersgrænse for at blive organdonor. Nogle organer vil ikke kunne bruges fra en ældre donor på grund af åreforkalkning - det gælder typisk hjertet. Men ældre kan sagtens have velfungerende organer, som kan anvendes til transplantation. Den ældste donor i Danmark var over 90 år.Personens helbredstilstand spiller en stor rolle for, hvorvidt organerne er velegnede til transplantation, og det vil derfor være op til lægerne at vurdere, om organerne kan bruges.

Hvem kan blive transplanteret?

Patienter hvor et eller flere organer svigter i en sådan grad, at al anden behandling ikke længere er tilstrækkelig. Det er lægerne, der beslutter om et nyt organ er en realistisk behandlingsmulighed.Lægen vil typisk overveje transplantation, hvis "alle andre behandlinger er udtømte", og patienten risikerer at dø, hvis han eller hun ikke får et nyt organ. Inden lægerne går videre med eventuelle planer om transplantation, skal patienten have fået alle oplysninger om risici og bivirkninger og have givet sit samtykke.Omkring 500 danskere venter på at få et nyt organ. Når et organ skal anvendes til transplantation, ser man først og fremmest på, hvem der matcher blod- og vævstype. Herefter ser man på, hvem der har mest brug for det enkelte organ, og hvem der kan få størst udbytte af et nyt organ. Her spiller alder ingen rolle. Man ser indimellem personer på over 70 år, der får et nyt organ.

Oplysning om organdonation: Venteliste på forskellige organer.

Hvad er hjernedødskriteriet?

I 1964 blev den første danske nyretransplantation gennemført fra en donor, der var hjertedød, det vil sige, at vejrtrækningen og hjertet stoppede. Frem til 1990, hvor hjernedødskriteriet blev indført, kunne man kun transplantere nyrer, fordi de ikke er så følsomme over for den iltmangel, der opstår i kroppen, når en persons hjerte holder op med at slå. Med hjernedødskriteriets indførelse blev det imidlertid muligt også at transplantere andre organer.Hjernedødskriteriet er et officielt dødskriterium. Det vil sige, at organdonoren skal være erklæret hjernedød for at kunne donere organer. Hvordan erklæres en person hjernedød? Hjernedød er et uigenkaldeligt ophør af hjernens funktion. Hjernedøden indtræder oftest efter hjerneblødninger, ulykkestilfælde med svære kvæstelser i hjernen eller ved hjernesvulster. For at erklære en person for hjernedød skal der gennemføres to hjernedødsundersøgelser. Personen skal være bevidstløs, reaktionsløs og vejrtrækningen ophørt. For at organdonation kan blive en mulighed, skal personen være tilkoblet en respirator, der sikrer, at kroppens funktioner midlertidigt bevares. Hjernedødsundersøgelserne gennemføres først, når årsagen til skaden er fastslået og andre tilstande, der kan føre til bevidstløshed, er udelukket. Begge undersøgelser udføres af to læger, hvoraf den ene er hjernespecialist. Lægerne skal gennemgå en helt bestemt procedure og gentage den med samme resultat mindst en time efter.

Lægerne undersøger otte reflekser:

Reagerer patienten ikke på disse undersøgelser, er hjernen holdt op med at fungere, og patienten kan med sikkerhed erklæres hjernedød. Når man er erklæret hjernedød, er man død, og personen kan ikke vende tilbage til livet.

• Pupilrefleks: Her bliver øjet udsat for kraftigt lys. Pupillen skal trække sig sammen.
• Blinkrefleks: En vatpind stryges på øjets hornhinde. Øjet skal lukke eller blinke.
• Balancerefleks ved hoveddrejning: Hovedet drejes hurtigt fra side til side, mens øjnene holdes åbne. Øjnene skal reagere på dette.
• Balancerefleks ved påvirkning af indre øre: Isvand sprøjtes i øregangene. Øjnene skal reagere på dette.
• Smerterefleks: Der trykkes på ansigtsnerver og neglerødder. Der skal være muskeltrækning i ansigt og bevægelse i arme og ben.
• Hosterefleks: En slange med sug føres ned i luftvejene. Patienten skal hoste.
• Brækrefleks: En genstand føres ned til drøblen i bunden af svælget. Dette vil fremkalde hoste eller tegn på opkast.
• Vejrtrækningsrefleks: Respiratoren slukkes i 10 minutter. Patientens brystkasse skal bevæge sig som tegn på, at patienten selv kan trække vejret.

Læs mere om undersøgelse for hjernedød på sitet Oplysning om Organdonation.

Hvordan foregår afskeden ved organdonation?

De efterladte kan vælge at tage afsked før eller efter organdonationen. Det kan være svært for de pårørende at sige farvel til en person, der ligger i respirator, fordi personen ser levende ud. Det er kun ved hjælp af maskiner, at man kan bevare kroppens funktioner, når man er erklæret hjernedød, ellers ville den afdødes organer efter kort tid ophøre med at fungere. Således kan det give de efterladte ro at se personen, når organdonationen er overstået og respiratoren slukket, så brystkassen ikke længere hæver og sænker sig.Selve organudtagningen kan tage op til syv timer. Efterfølgende slukkes respiratoren på operationsstuen og såret, hvor organet er udtaget fra, vil blive lukket som efter en almindelig operation. Efter operationen har de pårørende mulighed for at tage afsked med den afdøde.

Hvordan tager man stilling til organdonation?

Man kan tage stilling til organdonation på flere måder:

• Man kan tilmelde sig organdonorregistret med NemID.
• Man kan udfylde et donorkort. Det kan fås hos lægen, på biblioteket, apoteket og på kommunale borgerservicecentre. Dette kort skal man bære på sig.
• Eller man kan fortælle sin beslutning til sine nærmeste.

Læs mere på Organdonation.dk

Hvad nu hvis man fortryder?

Man kan altid ændre sin beslutning. Det gør man enten ved at ændre i sin donorregistrering eller udfylde et nyt donorkort.

Kilde: Organdonorregistret