Forhøjet blodtryk / Højt blodtryk (hypertension)

Hvad er et blodtryk?

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne (arterierne), hvor det når ud til alle muskler og organer. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem tilbageløbs-blodårerne (venerne) tilbage til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) og optager ilt. Herfra løber det iltede blod atter til hjertet for at blive pumpet ud i kroppen igen.

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80 mmHg. Da blodtryk indtil nu har været målt med kviksølvmanometer, angives blodtryk som millimeter kviksølv, det vil sige mmHg.

Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hvis klinikblodtrykket (dvs. blodtryk målt hos lægen eller lignende) er 140/90 mmHg eller højere i hvile, taler man om forhøjet blodtryk. Da klinikblodtrykket kan være påvirket af situationen i varierende grad, foretrækker man at stille diagnosen hypertension (forhøjet blodtryk) ved hjælp af hjemmeblodtryksmålinger eller døgnblodtryksmålinger foretaget i dagstid. Hvis hjemmeblodtrykket er 135/85 mmHg eller højere i hvile har personen hypertension.

Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige følgevirkninger.

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Dette kalder lægen primær eller essentiel hypertension. I andre tilfælde findes en årsag, dette kaldes sekundær hypertension. Blandt årsagerne til sekundær hypertension kan nævnes kroniske nyresygdomme, sygdomme i nyrernes pulsårer, sjældne hormonelle forstyrrelser og svulster i binyrerne. Hvis lægen har mistanke om, at det drejer sig om sekundær blodtryksforhøjelse, foretages der specielle undersøgelser af blod og urin, røntgenundersøgelser med mere. Ofte optager man et hjertekardiogram (ekg) eller andre undersøgelser, som for eksempel en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi).

Nogle mennesker får konstateret forhøjet blodtryk hos lægen, selvom deres blodtryk hjemme i vante omgivelser er helt normalt. Denne form for blodtryksforhøjelse kaldes "White coat hypertension" eller på dansk "forhøjet blodtryk på grund af angsten for hvide kitler". Personer med white coat hypertension kan risikere at blive overbehandlet med blodtryksmedicin. Ved mistanke herom kan man gennemføre døgnblodtryksmonitorering og/eller hjemme-blodtryksmålinger (se nedenfor).

Hvordan måles blodtrykket?

En blodtryksmanchet anbringes om den bare overarm. Manchetten pustes op med luft. Lægen lytter med stetoskopet over den del af pulsåren, der ligger lige neden for manchetten, mens luften slippes ud af manchetten. Når pulsslagene kan høres, noterer lægen det systoliske blodtryk. Senere forsvinder pulsslagenes lyd igen, og det svarer til det diastoliske blodtryk.

EU har forbudt Kviksølv manometret til rutinebrug fra april 2014. Blodtrykket måles nu oftest ved hjælp af automatiske blodtryksmålere, der også bruges til blodtryksmåling hjemme.

Når man får målt sit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, alene fordi situationen er uvant, og man bliver lidt nervøs. Derfor er det bedst, at lægen måler blodtrykket flere gange i løbet af konsultationen og gerne ved flere konsultationer.Blodtrykket kan også måles jævnt over et helt døgn ved hjælp af en automatisk døgnblodtryksmåler. Den får man påsat hos lægen, og den kan bæres, mens man er i sine vante omgivelser.

Man kan også købe et blodtryksapparat, så man selv kan måle sit blodtryk derhjemme. Den sidste mulighed er af praktiske grunde oftest bedst, da mange med forhøjet blodtryk ofte stadigvæk er i arbejde.

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk i sig selv kan oftest ikke mærkes. Hvis man lider af svimmelhed, kan det være tegn på forhøjet blodtryk. Tegn på svært forhøjet blodtryk kan være:

• Hovedpine og træthed

• Føleforstyrrelser eller forvirring

• Næseblod

• Hjertebanken og åndenød.

Hvem får forhøjet blodtryk?

Alle kan få forhøjet blodtryk. Men visse faktorer øger risikoen for at få sygdommen.

• Tendens til forhøjet blodtryk, hjerneblødning eller blodprop i hjertet i familien.

• overvægt.

• diabetes type 1 og diabetes type 2.

• nyresygdom.

• alkoholmisbrug.

• fed og saltrig kost.

• mangel på motion.

• forhøjet kolesteroltal.

• visse medikamenter som for eksempel binyrebarkhormon og slankepiller.

Hvad kan man selv gøre?

• Få målt blodtrykket jævnligt, hvis der er tendens til forhøjet blodtryk i familien. På den måde kan man komme i behandling, inden der opstår komplikationer.

• Ændre livsstil: Holde op med at ryge, tabe i vægt, hvis man er overvægtig, motionere regelmæssigt og skære ned på sit alkoholforbrug, hvis det ligger over 14 genstande ugentlig. Desuden kan man spise en varieret og fedtfattig kost, undgå stressede situationer og eventuelt prøve forskellige afslapningsteknikker.

• Hvis man har forhøjet blodtryk, bør blodtrykket måles regelmæssigt, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt.

• Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er man sandsynligvis nødt til at tage medicinen resten af livet. Man må aldrig stoppe med medicinen, uden først at have talt med sin læge. Selv om man føler, at man har det fint, kan det forhøjede blodtryk før eller senere give alvorlige komplikationer, hvis det ikke bliver behandlet.

Hvad kan lægen gøre?

• Opspore risikofaktorer og rådgive om livsstilsændringer, der kan medføre en blodtrykssænkning.

• Tilbyde behandling med blodtryksnedsættende medicin, hvis det er nødvendigt.

Mulige komplikationer

Forhøjet blodtryk kan medføre pulsåreforsnævring- og forkalkning, blodprop i hjernen eller hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt (nedsat pumpefunktion, som medfører væskeophobning i kroppen) og nyresvigt. Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Hvilken medicin kan anvendes?

• Calcium kanal hæmmere. Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler. Alt i alt nedsættes blodtrykket.

• ACE hæmmere. Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når hormonets virkning nedsættes, vil modstanden i karrene falde, og så falder blodtrykket også.

• Angiotensin II-receptorantagonister. Disse hæmmer et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen (samme hormon som nævnt under ACE-hæmmere). Et fald i karrenes modstand resulterer i, at blodtrykket falder.

• Renin-hæmmere: Disse virker på samme hormonsystem som nævnt ovenfor.

• Betablokkere. Disse blokerer virkningen af blandt andet hormonet adrenalin i kroppen. Derved afslappes hjertet, så det slår langsommere, og blodtrykket nedsættes.

• Betablokkere med alfablokker effekt. Virker på lignende måde som betablokkere, men virker også på pulsårerne, som afslappes.

• Vanddrivende midler (diuretika). Disse hjælper kroppen af med overflødig væske og salt. Belastningen i blodkarrene nedsættes, og blodtrykket falder. Vanddrivende midler kan virke på forskellige niveauer i nyrerne. De inddeles i thiazider, slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en kombination af disse. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at tage kaliumtabletter ved siden af. Der findes også vanddrivende medikamenter der holder kalium tilbage i kroppen.

• Alfablokkere. Disse hæmmer nogle receptorer i blodårerne, således at pulsårerne udvider sig. Dermed nedsættes blodtrykket.

Der findes endvidere anden medicin, som består af en kombination af de ovennævnte typer.

Udsigt for fremtiden

Ved velbehandlet blodtryksforhøjelse kan komplikationer undgås og den gennemsnitlige levealder er næsten normal. Uden behandling kan man ikke forvente at leve så længe på grund af risikoen for udvikling af pulsåreforsnævring, blodprop i hjertet, hjertesvigt, blodprop i hjernen eller hjerneblødning.