Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerte og blod

Arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet (Familiær hyperkolesterolæmi)

Forhøjet kolesterolindhold i blodet kan arvelig - det er altså en genetisk sygdom, som kaldes arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet eller familiær hyperkolesterolæmi.


Opdateret: 10. Januar 2024

Fakta om arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi)

  • Mellem 25.000 og 30.000 danskere har svært forhøjet kolesterolindhold i blodet som følge af en genetisk sygdom kaldet familiær hyperkolesterolæmi.
  • Hvis man har sygdommen er der 50 procent risiko for, at ens børn også får det.
  • Sygdommen behandles overvejende medicinsk og med diæt.

Hvad er arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet (familiær hyperkolesterolæmi)?

Moderat forhøjet kolesteroltal skyldes i langt de fleste tilfælde en uhensigtsmæssig levevis. For mellem 25.000 og 30.000 danskere er det svært forhøjede kolesterolindhold i blodet imidlertid en følge af en arvelig defekt, altså en genetisk sygdom. Denne sygdom kaldes arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet eller familiær hyperkolesterolæmi.

Det forhøjede kolesterolindhold i blodet er til stede fra fødslen og fører til tidlig udvikling af åreforkalkning og heraf følgende hjerte-kar-sygdom.

Sygdommen nedarves fra generation til generation på en sådan måde, at søskende og børn til en person med arveligt forhøjet kolesterol har en 50 procent risiko for også at have sygdommen. Sygdommen springer ikke generationer over, hvilket betyder, at børn og børnebørn efter familiemedlemmer med normalt arveanlæg ikke har risiko for at få arveligt forhøjet kolesterol.

Sygdommen behandles overvejende medicinsk og med diæt.

Hvorfor får man familiær hyperkolesterolæmi?

På alle kroppens celler findes en fangarm (receptor), som fjerner det fedtstof, der kaldes LDL-kolesterol fra blodbanen. Hos personer med familiær hyperkolesterolæmi er der en fejl i arveanlægget for denne LDL-fangarm. Dette bevirker en ophobning af LDL-kolesterol i blodbanen, og det vil sige, at man får et forhøjet kolesterolniveau i blodet.

Arveanlægget for LDL-receptoren er særdeles velundersøgt, og vi kender i dag til mere end 1700 forskellige typer fejl, som fører til arveligt forhøjet kolesterol.

Hvad er symptomerne på familiær hyperkolesterolæmi?

Man kan ikke mærke, at man har et forhøjet kolesterolniveau, men man kan mærke de følgevirkninger, der kommer i form af åreforkalkning, som kan give hjertekarsygdomme.

Symptomerne kan være trykkende, knugende smerter bag brystbenet, eventuelt ud i armene eller op i halsen i forbindelse med fysisk anstrengelse og kulde (hjertekrampe - angina pectoris). Hvis symptomerne bliver kraftigere eller kommer i hvile, kan det være tegn på en blodprop i hjertets kranspulsåre.

Yngre patienter med familiær hyperkolesterolæmi har ofte ingen symptomer. Selve åreforkalkningsprocessen starter allerede i barnealderen og kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør. Efterhånden bliver åbningen i blodåren mindre og mindre, overfladen bliver uregelmæssig, blodet kan ikke længere passere frit, og der dannes en blodprop, som sætter sig i det forsnævrede kar. Når blodforsyningen til et vævsområde ophører, dør vævet. Det betyder, at hvis blodproppen for eksempel sidder i et af hjertets egne blodårer, kranspulsårerne, så dør hjertemuskulaturen i det område, blodåren forsyner. Der kommer arvæv, og hjertet vil for eftertiden være svækket.

Hvorfor får man forhøjet kolesterol?

Både arv og miljø har betydning for kolesterolniveauet. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDL-kolesterol i blodet. Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind.

Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme:

Hvad kan man selv gøre for at forebygge åreforkalkning?

Ved familiær hyperkolesterolæmi er det forhøjede kolesterol den vigtigste risikofaktor for dannelsen af åreforkalkning. Også andre faktorer har indflydelse på, hvor alvorlig åreforkalkningen og symptomerne bliver. Det er derfor vigtigt, at man tilegner sig en fornuftig levevis fra barnealderen.

  • De fleste anbefaler en kolesterol- og fedtfattig kost, som er rig på brød, frugt, grøntsager, små mængder magert kød, fisk og olivenolie.
  • Et moderat alkoholforbrug (rødvin) nedsætter LDL-kolesterolets skadelige virkning og øger HDL-kolesterol.
  • Meget vigtigt er det at undgå tobaksrygning. Rygning sammen med familiær hyperkolesterolæmi øger risikoen for alvorlige hjertetilfælde mange gange.
  • Regelmæssig motion, bare 30 minutter om dagen, kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan stiller lægen diagnosen familiær hyperkolesterolæmi?

Det kræver en blodprøve til bestemmelse af kolesterol, LDL- kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid-niveauet i blodet. Resultatet peger på, at der er tale om arveligt forhøjet kolesterol, hvis LDL-kolesteroltallet er over fem mmol/L hos en voksen normalvægtig person, som ikke lider af diabetes, for lavt stofskifte eller nyresygdomme. Kolesterol-aflejringer på sener (akillessenen, håndryggen) eller i huden omkring øjnene tyder på familiær hyperkolesterolæmi. Det samme gør forhøjet kolesterol i flere generationer, hos børn og unge, og tidlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom i familien.

Undersøgelse af arveanlægget for LDL-receptoren udføres på flere laboratorier i Danmark. Hvis arvelig forhøjet kolesterol konstateres, vil familien efterfølgende blive tilbudt at få en undersøgelse og genetisk rådgivning på en af landets lipidklinikker.

Man skal være opmærksom på, at kolesteroltallet stiger under graviditet og falder markant i forbindelse med et hjertetilfælde og anden alvorlig sygdom.

Hvordan behandles familiær hyperkolesterolæmi?

Medicinsk behandling vil næsten altid komme på tale. Det vil ofte være vanskeligt at normalisere kolesterolniveauet alene ved hjælp af en kostændring.

Den mest almindelige medicinske behandling er med statiner. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt eventuelt i kombination med et andet lægemiddel (ezetimibe). Hermed kan man opnå helt op til en 50-60 procents reduktion i kolesterolniveauet i blodet. Siden 2017 har man på de danske lipidklinikker også i stigende omfang anvendt en ny behandling med de biologiske midler, PCSK9-hæmmerne (evolocumab, alirocumab), der gives som indsprøjtning hver anden uge og sænker LDL kolesterol med yderligere 50 procent.

Senest er et nyt biologisk lægemiddel Incliseran blevet godkendt til LDL-sænkende behandling til patienter der ikke kan behandles tilstrækkeligt med kolesterolabsorptionshæmmere eller PCSK9-hæmmere. Denne behandling gives som indsprøjtning hos læge eller sygeplejerske hvert halve år og behandlingen kan kombineres med statinbehandling.

Medicinsk behandling af børn kan komme på tale men er en specialistopgave.

Hvilke bivirkninger kan der være ved medicinsk behandling mod forhøjet kolesterol?

Bivirkninger ved behandling med de kolesterolsænkende lægemidler, der hedder statiner, omtales ofte i dagspressen, men bivirkningerne er faktisk sjældne, og i større undersøgelser fandtes ikke flere bivirkninger hos personer, der var i behandling med statiner, end personer, der fik placebo (snydetabletter). Hyppigst er imidlertid muskelsmerter, og ældre personer eller personer med lav kropsvægt har let øget risiko for bivirkninger. Man bør også altid være opmærksom på en øget risiko for bivirkninger, hvis man er i behandling med flere lægemidler på en gang.

Bivirkningerne ved brugen af de biologiske lægemidler er beskedne, men lægemidlerne kan medføre kvalme og reaktioner omkring indstiksstedet. De alvorligste bivirkninger er allergiske reaktioner og muskel- og ledsmerter.

Udsigt for fremtiden

Der er stor variation i forløbet af familiær hyperkolesterolæmi, men ofte er forløbet i den enkelte familie ret ensartet. Overordnet er udsigterne rimelig alvorlige, hvis man ikke sættes i forebyggende medicinsk behandling. Uden behandling er nedenstående fundet i forskellige undersøgelser:

  • For mænd med familiær hyperkolesterolæmi er der før 40-årsalderen en 50 gange større risiko for at dø af et hjertetilfælde, end der er hos normalbefolkningen.
  • For kvinder med familiær hyperkolesterolæmi er risikoen 30 gange forøget.
  • En dansk undersøgelse har vist, at 50 procent af mændene og 40 procent af kvinderne med familiær hyperkolesterolæmi har haft en blodprop ved hjertet før 60-årsalderen.
  • Hos en tredjedel af patienterne med familiær hyperkolesterolæmi viste sygdommen sig først ved pludselig uventet død.
  • Med de nye medicinske behandlinger vil man i fremtiden fuldstændig kunne normalisere kolesterolniveauet hos personer med familiær hyperkolesterolæmi og forebygge tendensen til udvikling af hjertekarsygdom i ung alder.

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons