Kære Netdoktor
Jeg er på ferie i Canada og fik for 3 uger siden en hævet højre arm uden nogen grund, efter 3-4 dage vågnede jeg med smerter i brystet, svimmelhed, ubehag og rigtig utilpas, tog til sygehus hvor jeg blev undersøgt for en blodprop i hjerte og lunger og i højre hævede arm, hjertediagram og blodprøver, men de fandt ikke noget, så jeg blev sendt hjem med antibiotika som jeg har taget 4 x dgl. i 7 dage.
Efter dette er min højre arm stadig hævet og øm langs venen i underarmen og jeg får tilfælde med sammensnørring af brystet og bliver rigtig utilpas. Kan jeg have en tilstoppet arterie så min højre arm ikke får nok blod eller ilt? Jeg er lægesekretær og tror selv at det er en tilstopning, men har dog aldrig mødt en beskrivelse med en hævet højre arm, mine anfald varer mellem 5-10 minutter så klinger de af, de kommer ikke under anstrengelse men når jeg sidder.
Hver gang jeg får et anfald vil jeg køre til sygehuset, men så klinger anfaldet af, jeg har 25 minutter til nærmeste hospital her i Canada, jeg skal være her i 6 mdr og har 3 mdr. endnu og jeg tør ikke rejse hjem hvis jeg opp i luften skulle få anfaldende og der er 5 timer til landing. Hvis det er en blokering og man skal have en stent hvor lang tid skal der så gå før jeg kan flyve igen? Håber I kan hjælpe mig så jeg kan få lidt ro eller om jeg skal tage til hospitalet, mine 3 ydre fingre summer også ind imellem.
Med venlig hilsen en Spørger