Brevkasse

Spørgsmål   Hjerte og blod

Spørgsmål: Hvad er ST-depressioner?

Hej Netdoktor :-)

Jeg har i mange år haft anfald med hjertebanken, men har gang på gang fået af vide, at det er angst jeg har. For ca. 2 måneder siden fik jeg et anfald igen imens jeg var ude at ryge. Det startede med prikken i kæben som udviklede sig til smerter. De gik i armen også begyndte mit hjerte at slå. Min mand blev forskrækket og ringede 112. Min puls var oppe og ramme 200 slag i minuttet og jeg var tæt på at besvime. Jeg fik taget ekg og den viste ST depressioner (tror jeg nok det hedder), så jeg blev kørt med udrykning til hospitalet.

Mit hjerte blev skannet og jeg fik taget blodprøver. Det hele så fint ud, så jeg blev udskrevet dagen efter.

Lægen mener at det er ekstra ledningsbaner jeg har i hjertet, som giver mig de her ubehagelige anfald. Jeg skal ind og få lavet en varmebehandling om et par uger. Psykisk er jeg helt nede, og jeg føler at det trykker i brystet og ryggen hele tiden.

Mit spørgsmål er, hvordan kan det være at ekg’et viser ST depressioner, og at det så ender med at der faktisk ikke er noget i hjertet?

Mvh en meget bange og forvirret kvinde.

Svar:

Hej *en meget bange og forvirret kvinde,

Det lyder som en meget ubehagelig oplevelse.

Får man pludseligt brystsmerter eventuelt med udstråling skal man altid tage disse symptomer meget alvorligt da det kan være tegn på en blodprop i hjertet. Man skal ringe 112.

Når ambulancen kommer vil personalet ofte lave nogle undersøgelse herunder et hjertediagram/elektrokardiogram (EKG). Denne undersøgelse vil i nogle tilfælde vise om man har en blodprop i hjertet og hvilken type. Det er afgørende for behandlingen. Vigtigt er det dog at huske at man godt kan have en blodprop i hjertet som ikke viser sig på EKG’et. Det er altid symptomerne der vægter højest.

Selve hjertediagrammet viser hvordan den naturligt genererede strøm løber i hjertet. Hvis hjertediagrammet viser ST-depressioner betyder det at der er nedsat ilttilførsel til hjertemuskulaturen i forhold til behovet. Det er oplagt at mistænke blodprop i hjertet og man bliver indlagt på sygehuset til blodprøver som er med til at be- eller afkræfte mistanken. Hvis disse afkræfter mistanken kunne man tolke de midlertidige ST-depressioner pga. en midlertidig belastning af hjertet f.eks. pga. høj puls.

Ekstra ledningsbaner i hjertet kan også ses på EKG.

Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg hjertebanken?

2025-07-13 | 00:00

Jeg kan mærke at mit hjerte slår en ekstra gang

2023-05-12 | 20:55

Jeg er mand og har muligvis en genetisk blodstørkningsdefekt. Skal jeg udredes?

2022-04-20 | 00:00

Hvad er ST-depressioner?

2019-04-22 | 10:02

Skal man være bekymret for sinusarytmi?

2019-04-12 | 23:18

Er en puls på 55 farlig?

2019-03-17 | 15:24

Lav hvilepuls - er der grund til bekymring?

2018-09-13 | 16:52

Tilbagevendende hjertebanken. Er der noget galt?

2018-09-30 | 14:56

Skal man reagere på, at hjertet springer et slag over?

2018-02-6 | 21:45

Skal jeg henvende mig til lægen med min hjertebanken?

2018-01-26 | 15:34

Jeg er ung og har kramper omkring hjertet. Hvad er det?

2014-11-27 | 00:00

Jeg vil ikke genoplives. Hvordan effektueres dette?

2014-11-27 | 00:00

Hjertebanken (palpitationer)

2014-11-7 | 00:00

Hvide blodlegemer (leukocytter)

2014-10-30 | 00:00

Jeg har ondt i brystet og det snurrer i armen. Er det en blodprop?

2014-08-5 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.