Brevkasse

Spørgsmål   Hjerte og blod

Spørgsmål: Hvad lang tid holder en bukseprotese?

Kære Netdoktor

Jeg blev opereret for 9 år siden for åreforkalkning, fik en såkaldt bukseoperation, og nu vil jeg gerne vide, hvor længe sådan en operation holder, da jeg har hørt mange ting - lige fra 8 år til max 15 år. Hvad er det rigtige? Jeg ved godt, at der ikke kan svares helt præcis, men er det muligt at komme med et cirkatal?

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Du har fået en bukseprotese-operation, som er en operation på hovedpulsåren, aorta, og hedder sådan, fordi man typisk får indsat protesen på det sted, hvor aorta deler sig i 2. Protesen har derfor form som et omvendt Y, og minder altså lidt om et par bukser. Det er ikke muligt at give noget præcist svar på holdbarheden af sådan en bukseprotese, men i mange tilfælde holder protesen op til 20 år. De risikofaktorer, som spiller en rolle i forbindelse med en sådan protese, er faktisk de samme forhold, som påvirker alle andre former for hjertekarsygdomme. Det er vigtigt, at blodtrykket holdes så lavt som overhovedet muligt, og det er vigtigt, man ikke ryger. Derudover er det naturligvis gavnligt, hvis man holder kosten fornuftig, og motioner i det omfang man kan, så overvægt undgås eller i hvert fald minimeres. Så pas godt på dig selv og din krop – så holder din protese også længe!

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg hjertebanken?

2025-07-13 | 00:00

Jeg kan mærke at mit hjerte slår en ekstra gang

2023-05-12 | 20:55

Jeg er mand og har muligvis en genetisk blodstørkningsdefekt. Skal jeg udredes?

2022-04-20 | 00:00

Hvad er ST-depressioner?

2019-04-22 | 10:02

Skal man være bekymret for sinusarytmi?

2019-04-12 | 23:18

Er en puls på 55 farlig?

2019-03-17 | 15:24

Lav hvilepuls - er der grund til bekymring?

2018-09-13 | 16:52

Tilbagevendende hjertebanken. Er der noget galt?

2018-09-30 | 14:56

Skal man reagere på, at hjertet springer et slag over?

2018-02-6 | 21:45

Skal jeg henvende mig til lægen med min hjertebanken?

2018-01-26 | 15:34

Jeg er ung og har kramper omkring hjertet. Hvad er det?

2014-11-27 | 00:00

Jeg vil ikke genoplives. Hvordan effektueres dette?

2014-11-27 | 00:00

Hjertebanken (palpitationer)

2014-11-7 | 00:00

Hvide blodlegemer (leukocytter)

2014-10-30 | 00:00

Jeg har ondt i brystet og det snurrer i armen. Er det en blodprop?

2014-08-5 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.