Hvad er hvide blodlegemer?
De hvide blodlegemer (hvide blodceller/leukocytter) er en del af immunforsvaret, der beskytter kroppen mod infektioner. Hos raske voksne udgør hvide blodlegemer omtrent 1 procent af det totale blodvolumen.
Immunforsvaret kan inddeles i det medfødte (innate) immunforsvar, der er kroppens første forsvarslinje mod invaderende mikroorganismer, og det erhvervede (adaptive) immunforsvar, der kan producere en mere målrettet reaktion mod en specifik mikroorganisme.
Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer, som har hver deres hovedopgave. For eksempel er de neutrofile granulocytter og makrofagerne en del af det medfødte immunforsvar, mens lymfocytterne er ansvarlige for det erhvervede immunforsvar. Lymfocytterne opdeler man i T- og B-lymfocytter, og de står også for den immunologiske hukommelse, som gør kroppen i stand til at genkende og hurtigt reagere på tidligere nedkæmpede mikroorganismer. Det er denne funktion, der gør en immun over for nogle sygdomme, man tidligere har haft eller er blevet vaccineret imod, for eksempel mæslinger.
Hos voksne dannes de hvide blodlegemer ligesom de røde i knoglemarven. T-lymfocytterne skal dog en tur forbi brislen (thymus), som ligger foran hjertet, for at færdiggøre deres modning.
Gennem blodkredsløbet kan hvide blodlegemer hurtigt nå hen til et område, hvor mikroorganismer forsøger at trænge ind. Her kan de trænge ud gennem blodkarrene og bidrage til betændelsesreaktionen (inflammationen) i det omkringliggende væv, som har til formål at bekæmpe den udløsende årsag.