Brevkasse

Spørgsmål   Hjerte og blod

Spørgsmål: Hvorfor har jeg hjertebanken?

Kære netdoktor

Jeg er en ung mand på 26, som så langt jeg kan huske, altid har oplevet små uregelmæssigheder i min hjerterytme. I forbindelse med et studieophold i udlandet fik jeg en aften for meget alkohol, hvorved jeg morgenen efter oplevede voldsomme uregelmæssigheder i min hjerterytme. Derfor opsøgte jeg den lokale læge, som efterfølgende sendte mig videre til skadestuen. Her fik jeg taget blodprøver og EKG.

Da tømmermændene op ad dagen langsomt fortog sig, gik mit hjerte tilsvarende i orden. Meldingen fra hospitalet var, at intet var galt, men at jeg nok burde afholde mig fra for store mængder alkohol.

Inden for de sidste tre uger har jeg så igen oplevet uregelmæssigheder i hjerterytmen. Ikke i samme grad som ved mit udlandsophold, men derimod jævnligt i løbet af dagen. Det føles ofte som om mit hjerte slår kolbøtter, og dernæst holder igen for så at fortsætte.

Jeg er ikke overvægtig, men dyrker tværtimod regelmæssig motion. Min far har fået en ballonudvidelse på grund af kranspulsåreforkalkning.

Skal jeg være nervøs og bør jeg være opmærksom på noget specifikt?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Det lyder bestemt ufarligt, og har næppe noget at gøre med kranspulsåreforkalkning.

Der er to muligheder:

1) Ekstraslag som også kaldes ekstrasystoler

2) Forkammerflimren som også kaldes atrieflimmer

Hvilke af de to tilstande det drejer sig om bør afklares. I den forbindelse kan det være relevant, hvis der foreligger en beskrivelse fra din indlæggelse i udlandet. Desuden bør du henvises til en 48 timers optagelse af hjerterytmen, en såkaldt Holtermonitorering. Læs mere om hjertemålinger, herunder Holtermonitorering, her .

Hvis det er ekstraslag skal der ikke gøres mere, da det er helt normalt at have det – faktisk har alle det .

Hvis det er forkammerflimren skal man overveje en ultralydsscannning af hjertet – kaldet en ekkokardiografi. Formentlig vil det ikke kræve nogen form for behandling. Generelt bør du, som du har opdaget undgå tilfælde med megen alkohol.

Med venlig hilsen

Jan Kyst Madsen

Speciallæge i kardiologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg hjertebanken?

2025-07-13 | 00:00

Jeg kan mærke at mit hjerte slår en ekstra gang

2023-05-12 | 20:55

Jeg er mand og har muligvis en genetisk blodstørkningsdefekt. Skal jeg udredes?

2022-04-20 | 00:00

Hvad er ST-depressioner?

2019-04-22 | 10:02

Skal man være bekymret for sinusarytmi?

2019-04-12 | 23:18

Er en puls på 55 farlig?

2019-03-17 | 15:24

Lav hvilepuls - er der grund til bekymring?

2018-09-13 | 16:52

Tilbagevendende hjertebanken. Er der noget galt?

2018-09-30 | 14:56

Skal man reagere på, at hjertet springer et slag over?

2018-02-6 | 21:45

Skal jeg henvende mig til lægen med min hjertebanken?

2018-01-26 | 15:34

Jeg er ung og har kramper omkring hjertet. Hvad er det?

2014-11-27 | 00:00

Jeg vil ikke genoplives. Hvordan effektueres dette?

2014-11-27 | 00:00

Hjertebanken (palpitationer)

2014-11-7 | 00:00

Hvide blodlegemer (leukocytter)

2014-10-30 | 00:00

Jeg har ondt i brystet og det snurrer i armen. Er det en blodprop?

2014-08-5 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.