Brevkasse

Spørgsmål   Hjerte og blod

Spørgsmål: Må man anvende betablokkere til blodtryksbehandling, hvis man har astma?

Kære Netdoktor,

Jeg skriver til jer grundet mine frusrationer over min gamel mor på 76.

Min mor har hele sit liv været frisk og rask - dog med en mild grad af astma. Men efter hun som 66 årig fik en blodprop i hjertet , er alt bare gået ned af bakke. Hendes blodtryksmedicin har med tiden gjort hende imobil grundet stærke smerter i fødder, ben, ryg og arme, som gradvist er blevet værre og værre.

Hendes kolesteroltal er ikke forhøjet. For fem år siden var der nogle scanninger, der indikerede tegn på lymfekræft. Min mor nægtede desværre at få det undersøgt nærmere, men hun lever da i hvert fald endnu og har ikke udvist yderligere fysiske symptomer på kræften. Indenfor det sidste år har hun fået meget kraftig åndenød, og medicinen hun får syntes ikke at virke.

Mit spørgsmål til jer er: Jeg har læst at mennesker med astma ikke må få betablokkere. Kan det tænkes at hendes indtagelse af medicin, kan have skabt nogle af de alvorlige problemer hun har med vejrtrækningerne og øvrige fysiske smerter? Eller er det nærmere sandsynligt, at hendes tildligere indikationer på lymfekræft kan være sande, og at det således kan have betydning for hendes dårlige vejrtrækning?

Kan der gives andet medicin i stedet for betablokkere mod blodtrykket - i så fald hvilken?

Med venlig hilsen,

En Spørger

Svar:

Kære Spørger,

Dette er ikke så lige til, men jeg vil meget gerne prøve at nævne nogle muligheder.

Allerførst skriver du om betablokkere. Betablokkere kan give åndenød og træthed og er dårlig at kombinere med astma.

Hvis hun ikke får betablokkere længere, kan det ikke være det som giver åndenød - for det er kun MENS man tager betablokker, at man oplever ovennævnte bivirkninger.

Hvis hun får betablokker, kunne man i stedet anvende for eksempel amlodipin - en calciumantagonist.

Smerterne i musklerne kunne derimod være en bivirkning til simvastatin. Man kunne overveje en pause med simvastatin, for at se om det bliver bedre. En anden mulighed er, at åndenøden skyldes det dårlige hjerte.

I så fald bør hun få udført en ekkokardiografi og hvis pumpefunktionen er nedsat skal man give medicin til behandling af dette.

Ovennævnte er i hvert fald nogen muligheder som jeg håber i kan oveveje sammen med hendes læge.

Med venlig hilsen,

Jan Kyst Madsen,

speciallæge i kardiologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg hjertebanken?

2025-07-13 | 00:00

Jeg kan mærke at mit hjerte slår en ekstra gang

2023-05-12 | 20:55

Jeg er mand og har muligvis en genetisk blodstørkningsdefekt. Skal jeg udredes?

2022-04-20 | 00:00

Hvad er ST-depressioner?

2019-04-22 | 10:02

Skal man være bekymret for sinusarytmi?

2019-04-12 | 23:18

Er en puls på 55 farlig?

2019-03-17 | 15:24

Lav hvilepuls - er der grund til bekymring?

2018-09-13 | 16:52

Tilbagevendende hjertebanken. Er der noget galt?

2018-09-30 | 14:56

Skal man reagere på, at hjertet springer et slag over?

2018-02-6 | 21:45

Skal jeg henvende mig til lægen med min hjertebanken?

2018-01-26 | 15:34

Jeg er ung og har kramper omkring hjertet. Hvad er det?

2014-11-27 | 00:00

Jeg vil ikke genoplives. Hvordan effektueres dette?

2014-11-27 | 00:00

Hjertebanken (palpitationer)

2014-11-7 | 00:00

Hvide blodlegemer (leukocytter)

2014-10-30 | 00:00

Jeg har ondt i brystet og det snurrer i armen. Er det en blodprop?

2014-08-5 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.