Brevkasse

Spørgsmål   Hormoner og signalstoffer

Spørgsmål: Hvorfor fryser jeg altid?

Jeg er en 20 årig pige, der meget ofte fryser. Jeg har normal vægt, spiser sundt (sørger for at få nok jern og andre vitaminer og mineraler) og dyrker en del motion. Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte fryser, selvom jeg sidder i et rum, hvor folk synes, der er for varmt. Det er også som om, jeg bliver afkølet hurtigere end andre, når jeg går fra varme og ud i kulden. Og hvis jeg drikker vand, som er koldere end kropstemperatur, kan jeg komme til at fryse i lang tid derefter.

Jeg har ofte kolde fingre - også når jeg ikke selv fryser overhovedet, dette gælder også min næse. Nogen gange bliver mine fingre også helt stive med lilla negle (dette sker dog kun et par gange om måneden), og det kan hurtigt "tøes op", hvis jeg laver noget fingergymnastik. Jeg kan tilføje, at jeg i perioder bliver rimelig svimmel, og det sortner for min øjne, når jeg rejser mig op. Dette holder dog hurtigt op, hvis jeg sætter mig ned.

Jeg er godt klar over, at dette hænger sammen med, at blodet løber for hurtigt fra hovedet, men jeg aner ikke, om det har nogen forbindelse med min forfrossethed.

Er det bare en vanesag, at jeg helst vil opholde mig rigtig varme steder, eller er der et eller andet, der måske ikke helt er, som det skal være, og som jeg evt. kan gøre noget ved?

Svar:

Det er korrekt, at din vægt og højde nogenlunde svarer til hinanden, således at en lav vægt i sig selv ikke kan være årsag

Til dine 'kuldegener'. En række medicinske sygdomme kan give anledning til 'kuldeskærhed', således for lavt stofskifte, blodmangel, for lavt blodtryk, tilstande med svingende temperaturer således, at der periodevis kan opstå febertoppe og i forbindelse hermed kulderystelser. Din svimmelhed og sortnen for øjnene, når du rejser dig hurtigt op, kunne være udtryk for, at du muligvis har et for lavt blodtryk, som i sig selv ikke er farligt, og som man normalt ikke behandler.

Hvis man generelt har lettere 'kuldeskærhed' skyldes det ofte, at man er i for dårlig fysisk form og en fysisk regelmæssig træning vil normalt kunne løse problemet. Dette vil også afhjælpe gener fra et blodtryk, der ligger i underkanten af det normale.

Du anfører, at du dagligt anvender to astmaspray (spirocort og pulmicort), men jeg skal da blot oplyse at de 2 spray er identiske (= budesonid), og du bør aftale med din læge, hvilken én af de to du skal anvende og den nøjagtige dosering set i relation til din lungefunktion (astma).

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Struma

2014-03-19 | 00:00

Hvor pålidelig er testen for klamydia?

2013-04-20 | 00:00

Jeg lider af træthed, sygdomsfølelse, hovedpine, ledsmerter og feber

2012-08-23 | 00:00

Hvordan ændrer mit stofskifte sig efter rygestop?

2009-05-29 | 00:00

Hvilke symptomer kan for højt eller for lavt stofskifte medføre?

2008-06-9 | 00:00

Jeg spiser sundt men taber mig ikke. Er mit stofskifte gået i stå?

2007-08-29 | 00:00

Mit stofskifte er gået amok efter struma-operation

2006-10-31 | 00:00

Hvordan virker Therma Power?

2004-05-6 | 00:00

Hvorfor fryser jeg altid?

2002-12-18 | 00:00

Koldsved om natten. Hvad skyldes det?

2002-11-6 | 00:00

Jeg har en stofskiftesygdom. Skal jeg tage piller resten af mit liv?

2000-12-12 | 00:00

Kan forhøjet stofskifte skade mit hjerte?

2000-06-13 | 00:00

Jeg har forhøjet stofskifte - skader det mit barn ved amning?

2000-06-13 | 00:00

Kan jeg tage p-piller, når jeg har for lavt stofskifte?

2000-06-13 | 00:00

Kan styrketræning påvirke min højdevækst?

2000-06-13 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.