Brevkasse

Spørgsmål   Hormoner og signalstoffer

Spørgsmål: Kan jeg tage p-piller, når jeg har for lavt stofskifte?

Jeg fik i januar 1996 fjernet en stor del af skjoldbruskkirtlen grundet Basedow. Der var blevet taget for mange gram af den, med for lavt stofskifte til følge. Jeg har siden taget Eltroxin dagligt.

Jeg har tidligere talt med egen praktiserende læge om p-piller som præventionsform. Han mente, at det var en dårlig kombination med Eltroxin. Jeg talte siden hen med speciallæge fra Frederiksberg Hospital, som jeg er tilknyttet i forbindelse med årlig kontrol af værdier. Han mente, at det godt kunne lade sig gøre at tage Eltroxin sammen med p-piller, men det at det ikke var helt nemt.

Jeg har siden jeg blev syg brugt kondom som prævention. I sommeren 1998 blev jeg gravid pga. et sprunget kondom. Fik foretaget en abort, og har det ok med det. Men min kæreste og jeg er dog trætte af og usikre på kondombrugen. Jeg er bange for at blive gravid igen og vi har derfor talt om at jeg eventuelt skulle prøve at tage p-piller igen.

Kan det overhovedet lade sig gøre?

Jeg skulle have været til kontrol på hospitalet her i starten af februar, men kunne ikke få tid før april. Kan I anbefale et specielt mærke p-piller? Jeg har tidligere taget Gynera uden problemer.

På forhånd tak

Svar:

Du skriver, at du tidligere er opereret for for højt stofskifte, og at du i denne forbindelse fik fjernet for meget af din skoldbruskkirtel, så du nu har fået for lavt stofskifte.

Dette ser man undertiden, men det er oftest at foretrække i stedet for at fjerne for lidt, hvor man så efterfølgende vil opleve at man ikke har fjernet grunden til det forhøjede stofskifte. Det er mange gange lettere at styre et for lavt stofskifte med Eltroxin behandling, end det er at behandle et forhøjet stofskifte enten med tabletter eller ved fornyet operation. Derfor vil man undertiden opleve, at stofskiftet efter operationen er blevet for lavt, men behandlingen af dette volder ingen væsentlige problemer, dog vil behandlingen ofte være livslang.

Du spørger om du, som patient behandlet med Eltoxin, kan bruge p-piller. Dette er der umiddelbart intet til hinder for. Hellere bruge p-piller end opleve hvad du en gang har oplevet, nemlig en uønsket graviditet efter et sprunget kondom.

Hvis du skulle starte med at bruge p-piller igen, vil der ske det, at dine stofskifteprøver (blodprøver) ændrer sig. Det skyldes, at østrogen (der er i p-piller) vil øge mængden af det protein, der i blodet transporterer stofskifte-hormonerne rundt i kroppen. Dette betyder dog intet for den mængde af frit hormon, der er i blodet (og det er det frie hormon der har en betydning) men betyder, at den læge der skal vurdere om dosis af Eltroxin er rigtig eller ej, skal vurdere om mængden af frit hormon i blodet (frit T3 og T4) er korrekt og ikke bruge den totale mængde af hormon (TT4, og TT3).

Alt i alt er din opgave således bare, at oplyse den læge der kigger på dine blodprøver om, at du er startet med at tage p-piller, så denne læge er klar over hvorfor dine blodprøver har ændret sig. Jeg har ingen umiddelbar præference overfor hvilke p-piller, du bør benytte. Hvis du tidligere har kunnet bruge Gynera uden problemer, vil det da være det oplagte valg igen.Håber du kan bruge svaret.

Jan Erik Henriksen, læge, forskningsstipendiat, Phd.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Struma

2014-03-19 | 00:00

Hvor pålidelig er testen for klamydia?

2013-04-20 | 00:00

Jeg lider af træthed, sygdomsfølelse, hovedpine, ledsmerter og feber

2012-08-23 | 00:00

Hvordan ændrer mit stofskifte sig efter rygestop?

2009-05-29 | 00:00

Hvilke symptomer kan for højt eller for lavt stofskifte medføre?

2008-06-9 | 00:00

Jeg spiser sundt men taber mig ikke. Er mit stofskifte gået i stå?

2007-08-29 | 00:00

Mit stofskifte er gået amok efter struma-operation

2006-10-31 | 00:00

Hvordan virker Therma Power?

2004-05-6 | 00:00

Hvorfor fryser jeg altid?

2002-12-18 | 00:00

Koldsved om natten. Hvad skyldes det?

2002-11-6 | 00:00

Jeg har en stofskiftesygdom. Skal jeg tage piller resten af mit liv?

2000-12-12 | 00:00

Kan forhøjet stofskifte skade mit hjerte?

2000-06-13 | 00:00

Jeg har forhøjet stofskifte - skader det mit barn ved amning?

2000-06-13 | 00:00

Kan jeg tage p-piller, når jeg har for lavt stofskifte?

2000-06-13 | 00:00

Kan styrketræning påvirke min højdevækst?

2000-06-13 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.