Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Findes der en billig form for behandling af neglesvamp?

Hej Merete,

Jeg har haft neglesvamp i 3 år nu. Det startede i sommeren 2001 og nu vil det bare ikke gå væk. Jeg har desværre ingen penge, så jeg kan købe noget der kan bruges imod det. Hvad skal jeg gøre?

Er der evt. en billig løsning?

M.v.h en spørger

Svar:

Kære spørger.

Du vil gerne vide, om der findes en billig form for behandling af neglesvamp?

Der findes flere indregistrerede tabletbehandlinger for neglesvamp, bl.a. terbinafin, itraconazol og fluconazol. Ofte kan disse behandlinger med fordel anvendes i kombination med en medicinsk neglelak, der også indeholder et svampedræbende middel (amorolfin, ciclopiroxolamin). Alle ovennævnte præparater er receptpligtige, og priserne svinger mellem ca. 1300 kr. - 2000 kr. for tabletbehandlingerne. Da den offentlige sygesikring giver tilskud til behandlingerne, bliver din egenbetaling ca. 1000 kr., dog bliver prisen billigere, hvis du får anden tilskudsberettiget medicin..

Desværre findes der mig bekendt ingen billigere behandling, som samtidig er veldokumenteret og effektiv. Naturpræparater og svampedræbende cremer/salver/olier/væsker er sædvanligvis ikke tilstrækkeligt effektive, bl.a. fordi de ikke trænger langt nok ned i neglen til at kunne kurere svampen

Det billigste, du kan gøre, er at fjerne (klippe/nedfile) synligt syge neglevæv, evt. ved hjælp fra en fodterapeut. Efterfølgende kan du smøre den underliggende hud med en svampedræbende creme (fås i håndkøb). Dette vil dog ikke kunne fjerne neglesvampen, men måske kan du holde infektionen i ro.

Held og lykke.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.