Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Har jeg psoriasis, svamp eller eksem?

Kære Netdoktor

Jeg har flere steder på kroppen med eksem/sår, som skaller/flager. Hvis jeg piller skorpen af, væsker "såret" en lille smule med, hvad jeg tror, er lymfevæske. Første sted, det opstod, var på glans af penis, men nu har jeg også et område nederst på øreflippen og øverst bag ørene, der hvor øret rammer hovedet. Jeg er næsten sikker på, at det er det samme, som er galt alle stederne, og det virker som om, det spreder sig, når jeg klør i det, det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået, eftersom det sidst opståede område bag venstre øre startede som et lille sår, som jeg har kløet i, sikkert efter at have kløet bag det andet øre, som har et stort berørt område.

Jeg har igennen tiderne fået diverse cremer, som har hjulpet men aldrig fjernet problemet. Både brenticort såvel som almindelig fugtighedscreme har en god virkning, men som sagt fjerner det ikke problemet helt. Håber du har et bud på, hvad det kan være, da jeg er frustreret over at have fået flere forskellige svar på, hvad det er, hos de forskellige læger, jeg har opsøgt. En mente det er psoriasis, en anden mente svamp, og har også fået at vide, det er fordi huden på penis tørrer ud, efter jeg blev omskåret (blev jeg som voksen og der gik en del år efter omskæringen før problemet opstod). Jeg er også i metadonbehandling.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Du har ønsket at få svar på årsagen til dine hudproblemer, og så vidt jeg kan se, vil du også gerne have en regulær diagnose. Først og fremmest vil jeg sige, at man kan godt have flere hudlidelser på samme tid. Eksempelvis kan man meget vel få hudinfektion (impetigo) på grund af bakterier, når man piller i skorper; og du kan også have psoriasis flere steder på kroppen og bag ørerne samtidigt med, at du har svamp på penis. Dette kræver naturligvis forskellig behandling og periodevis samtidigt behandling. Med hensyn til din medicin (pillerne) kan man få nældefeber, hvilket du tilsyneladende ikke har; men svedtendens kan genere huden. Det hele er ikke så enkelt. Det vil være vigtigt at vide, om du har psoriasis eller eksem. Brentacort kan bruges til eksem men er ikke tilstrækkelig som psoriasisbehandling. Du kan med sikkerhed få stillet en psoriasisdiagnose hos en hudlæge. Hvis du vil være helt sikker, kan du bede om, at der bliver taget en hudprøve (hudbiopsi). Vedkommende kan også tage prøver for bakterier og svamp.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae

Speciallæge i hudsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.