Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvad er symptomerne for neglesvamp på fingrene?

Kære Merete,

Jeg har i mange år haft svamp i begge storetånegle, som jeg trods behandling ikke har kunnet få bugt med, og har derfor stoppet behandlingen. Jeg spiller badminton og fodbold, og neglenes deformering tiltager når jeg, efter en pause, begynder at dyrke sport igen, idet neglene bliver ømme. Dette aftager dog efter nogen tid.

Jeg har derfor et andet spørgsmål: Hvordan er symtomerne for svamp i fingerneglene? I løbet af det sidste års tid, har jeg bemærket, at samtlige 10 fingernegle er blevet rillede på langs, men ellers er de ikke deforme eller giver smerte. De vokser også og ser normale ud.

Hilsen F.

Svar:

Kære F,

Du vil gerne vide, hvad symptomerne for neglesvamp i fingernegle kan være.

Neglesvamp i fingernegle forekommer ikke nær så hyppigt som i tånegle (ca. ti gange så sjældent). Almindeligvis er kun enkelte fingernegle angrebet. Neglesvamp kan både skyldes infektion med skimmelsvampe og gærsvampe. Ved neglesvamp i fingernegle er der ofte tale om en infektion med gærsvampe, særligt hvis den omgivende hud er rød og hævet. Ofte er strukturen af selve neglen uregelmæssigt ændret og måske fortykket - eller neglen er løsnet fra neglelejet og har ændret farve.

Neglesvamp i fingernegle kan altså se ud på mange forskellige måder og er oftest forbundet med udelukkende kosmetiske gener. I mere udtalte tilfælde kan dog også opstå ømhed af både negleleje og omgivende hud.

Det er ikke muligt med det blotte øje at konstatere, om en forandret negl skyldes en svampeinfektion. Diagnosen neglesvamp stilles ved en svampeundersøgelse, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. En sådan undersøgelse kan du få foretaget hos din egen læge eller hos en hudlæge. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger. Denne undersøgelse vil afklare, om du har neglesvamp.

Umiddelbart lyder det ikke som om dine negleforandringer skyldes neglesvamp. Jeg vil dog anbefale, at du kontakter din læge med henblik på en vurdering og evt. en svampeundersøgelse.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.