Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvilke behandlingsmuligheder er der for neglesvamp, hvad koster det og hvor smitsom er sygdommen?

Hej Merete,

Hvad sker der, hvis tåneglesvamp ikke behandles - kan svampen spredes til andre steder i kroppen? Hvor lang tid er den gennemsnitlige behandlingstid, hvilken medicin anvendes og hvad koster denne medicin ( jeg hørte i en TV udsendelse, at medicinen er ret dyr / jeg tror det var et indslag i TV-doktoren i DR1))

Med venlig hilsen

John

Svar:

Kære John.

Du ønsker information om

1) behandlingsmuligheder for neglesvamp,

2) pris for behandlingerne, og

3) om svamp i tånegle kan smitte til andre steder på kroppen.

Ad 1) behandlingsmuligheder for neglesvamp:

Som jeg tidligere har skrevet i flere af mine svar, er det sædvanligvis nødvendigt med en længerevarende tabletbehandling for at kurere neglesvamp, og flere forskellige præparater kan anvendes, bl.a. terbinafin, itraconazol og fluconazol. Efter sådanne tabletbehandlinger opnår de fleste patienter en bedring af deres neglesvamp, men desværre ikke alle bliver helbredte. Nyere undersøgelser tyder på, at man kan opnå en større helbredelse ved at kombinere tabletbehandling med en neglelak, der også indeholder et svampedræbende middel (amorolfin). Desværre er neglelakken som den eneste behandling oftest ikke tilstrækkelig til at kunne kurere svamp i tånegle. Alle ovennævnte præparater er receptpligtige.

Behandlingsvarighed for præparaterne er sædvanligvis følgende: Itraconazol gives dagligt i 7 dage, herefter pause i 3 uger; gentages x 3-4 til svamp i tånegle og x 2 til fingernegle.

Terbinafin gives dagligt i 3 mdr. til svamp i tånegle og i 6 uger til svamp i fingernegle.

Behandling med fluconazol gives en gang ugentligt i 6-12 måneder for svamp i tånegle og i 3-6 måneder for svamp i fingernegle.

Ad 2) Pris:

Ifølge Lægemiddelkataloget koster behandling af tåneglesvamp med terbinafin og itraconazol i øjeblikket ca. 2200 kr. i de anbefalede doser og behandlingsperioder. Da den offentlige sygesikring giver tilskud til behandlingerne, bliver din egenbetaling ca. 1200 kr., dog bliver prisen billigere, hvis du får anden tilskudsberettiget medicin. Fluconazol er væsentlig dyrere, men også her afhænger den endelige pris af, om man får anden tilskudsberettiget medicin. Neglelakken koster for 5 ml. ca. 400 kr., men igen billigere, hvis du får anden tilskudsberettiget medicin. Ovennævnte priser er anført for behandling af svamp i tånegle, som er det hyppigst forekommende. Behandling af svamp i fingernegle er derimod kortere og derfor billigere, ca. halv pris i forhold til ovenstående.

Ad 3) Smitte:

Neglesvamp anses ikke for at være særlig smitsom, idet infektionen oftest er lokaliseret under neglen. Svamp i tånegle er derimod stort set altid forudgået af fodsvamp, som er smitsom og smitter fra person til person via inficerede hudskæl. Fodsvamp kan brede sig til neglene og senere udvikles til neglesvamp. Derimod anses smitten ikke for at gå den anden vej, fra neglesvamp til fodsvamp. På samme måde overføres smitte fra neglesvamp sædvanligvis ikke til andre hudområder eller til slimhinde.

Man skal dog være opmærksom på, at neglesvamp formentlig kan smitte i forbindelse med fodterapi og nedfiling af neglene, da løsrevet neglemateriale kan være inficeret med smitsomme svampesporer. Men derudover anses risikoen for smitteoverførsel at være lille.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.