Kære Netdoktor
Jeg har nu igen pådraget mig en betændelses tilstand i ansigtet, der starter ved næseroden.Det er tredje gang indenfor en periode på 5 år. Det starter med en pludselig ømhed over næseroden. Første gang troede jeg det hang sammen med brug af briller fordi det opstår lige hvor brillerne sidder.Første gang kom jeg på penicilin ad to omgange.Min læge kendte ikke til tilfældet og betændelsen bredte sig til hele ansigtet og jeg var hævet og lignede slet ikke mig selv. Det var meget skræmmende. Jeg bad om at komme til en næse specialist. Anfaldet var overstået da han tilså mig, og han kunne ikke sige andet, end at det måske kunne skyldes en anelse eksem jeg havde under næsen.
Denne gang var der ikke noget eksem og jeg har vist fået taget det i opløbet, så jeg "kun"har en rød og hævet næse og hævede næseomgivelser. Den læge der tilså mig nu havde set et par tilfælde tidligere og satte mig i behandling med Dicillin 500 mg og jeg skal smøre Fucidin-creme op i næsen. Jeg har arbejdet som postbud de sidste 4 uger og også frosset i ansigtet. Kan det være derfor? Eller er jeg måske allergisk over for papirstøv, da jeg de første 2 gange jeg oplevede tilstanden arbejdede på tegnestuen i en papirvirksomhed, hvor der var meget papirstøv i luften. Men som postbud er jeg jo mest i frisk luft, så det hænger ikke helt sammen. Jeg håber at netdoktor kan hjælpe mig og fortælle mig, hvad det handler om og hvordan jeg evt kan forebygge tilstanden i fremtiden.
Med venlig hilsen en Spørger