Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvordan kan man se om behandlingen har den ønskede effekt?

Kære Merete,

Jeg har modtaget behandling mod neglesvamp og er færdig med den. et er: kan der være forskel på hvordan neglene vokser ud? Den ene storetånegl er næsten helt fin, men den anden er noget langsommere og er stadig grim.

På forhånd tak.

Hilsen fra Birgit

Svar:

Kære spørger.

Du vil gerne vide, hvordan man kan se, om en behandling for neglesvamp har haft den ønskede effekt?

Negleforandringer som led i en svampeinfektion forsvinder ved, at det syge område erstattes af ny, sund negl, når svampeinfektionen behandles, og den nye negl vokser frem. Fingernegle fornyes sædvanligvis i løbet af ca. 4 måneder, mens storetånegle fornyes i løbet af 8-12 mdr. Det vil sige, at det kan tage op til 1 år inden en syg tånegl erstattes med ny, sund negl.

Tabletbehandling for svamp i tånegle varer sædvanligvis ca. 3 måneder. Med mindre svampeinfektionen sidder ganske yderligt, kan man derfor IKKE forvente, at en negl er fuldstændig normaliseret efter afsluttet behandling, selvom svampeinfektionen er velbehandlet. Efter ca. 2 måneders behandling kan man dog forvente at se en tydelig bedring af neglen med normalisering af negleområdet længst oppe mod neglebåndet. Hvis dette ikke er tilfældet, er den givne behandling muligvis ikke effektiv overfor den pågældende svampeinfektion.

Så selvom der fortsat er negleforandringer i den yderste del af neglen efter afsluttet tabletbehandling for neglesvamp, er det altså ikke ensbetydende med, at behandlingen ikke har været effektiv.

Du skriver, at din ene storetånegl er normaliseret efter en medicinsk behandling for neglesvamp, mens der fortsat er forandringer på den anden negl. Dette kan muligvis skyldes, at dine negle vokser med forskellig hastighed. Eller det kan skyldes, at du ikke er blevet helt kureret for din neglesvamp, da der desværre er ca. 20-30% af de patienter, der behandles for neglesvamp, som ikke bliver raske efter endt behandling - selv ikke efter behandling med de mest effektive lægemidler.

Hvis der er tvivl, om du har fået tilbagefald af din neglesvamp, vil jeg foreslå dig, at du via din egen læge eller en hudlæge får udført en svampeundersøgelse, som vil afklare dette.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.