Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvorfor har min negl ændret udseende?

Kære Merete,

Jeg har her til aften lige opdaget at min ene tånegl, den midterste på venstre fod er anderledes. Den yderste del er gul og lidt hævet. Det inderste er meget mørkt i farven. Når jeg piller ved den, ser det ud som om den snart falder af. Jeg kan intet mærke og har ikke mærket noget til det, så ved ikke hvornår det er startet. Kan det være neglesvamp? Og i så fald, hvad gør jeg ved det?

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger.

Du skriver, at neglen på din ene tå har ændret udseende, og spørger, om det kan være neglesvamp?

Det er ikke muligt med det blotte øje at konstatere, om en forandret negl skyldes en svampeinfektion. Der er nemlig andre årsager til negleforandringer end neglesvamp: Bl.a. kan slag, tryk og traumer medføre, at neglene ændres, ligesom hudinfektioner og visse hudsygdomme også kan påvirke neglene. Selv ikke for den mest trænede person er det muligt ved blot at kigge på neglene at afgøre, om en negleforandringer skyldes neglesvamp.

Jeg kan derfor ikke afgøre om du har neglesvamp, men vil tilråde dig, at du kontakter din læge eller en hudlæge med henblik på at få det afklaret. Diagnosen neglesvamp stilles ved en svampeundersøgelse, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. En sådan undersøgelse kan du få foretaget hos din egen læge eller hos en hudlæge. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger. Denne undersøgelse vil afklare, om du har neglesvamp.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.