Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Jeg har dybe revner og sprækker på hænderne - hvad gør jeg?

De sidste to vintre har jeg fået lange halvdybe sprækker/revner på de yderste led af mine fingre. Revnerne er især på langs og er kun på bagsiden. Revnerne er som åbne sår og kun lidt lysere røde end blod men de bløder ikke. Det gør virkelig ondt og strammer samtidig.

Jeg får nemt kolde hænder og fødder, men ved ikke om det har betydning.

Jeg er meget generet af revnerne især grundet smerterne i dagligdagen og ved ikke, hvad jeg kan gøre for at de ikke kommer igen i år. Jeg bruger jævnligt håndcreme (nok mest Camferine, da Locobase og Locobase fedtcreme fedter utrolig meget).

Revnerne efterlader tydelige ar, som ikke ser ud til at forsvinde, da jeg stadig har dem, og det tager også lang tid for revnerne at hele.

Jeg kender ikke andre med problemet og der er heller ikke artikler eller folk i debatten, der taler om eller har problemet. Jeg håber, I kan finde tid til at hjælpe mig med at finde en behandling samt hjælpe mig med at forebygge problemet inden vinteren kommer.

Tusind tak for jeres tid.

Svar:

Dit problem kan dels skyldes vinterhænder, og dels kan du have fået dig et håndeksem. I begge tilfælde vil jeg anbefale dig at opsøge en hudlæge, som kan undersøge dine hænder og hjælpe dig med en behandling der er rettet mod årsagen til dit problem.

Vinterhænder er et forholdsvis almindeligt problem, der sandsynligvis skyldes at hænderne skiftevis varmes op og bliver fugtige og skiftevis tørrer ud og bliver afkølede. Hudlægen kan eventuelt lime sprækkerne sammen med kirurgisk lim, det vil fjerne smerten og få sprækkerne til at hele hurtigere.

Af de cremer du nævner kan for eksempel Helosan og Camferine faktisk både forværre og udløse et håndeksem. Brug kun en fed neutral creme såsom Locobase eller Eucerin.

Med venlig hilsen

Flemming Andersen, læge


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.