Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Jeg har pletvis tør hud i ansigtet, hvad skyldes det?

Kære Netdoktor

Jeg har pletvis tør hud i ansigtet, som gør, at jeg har rød hud på kinderne og over næsen og lidt på hagen og i panden. Det er ikke så slemt, at man umiddelbart lægger mærke til det. Men når man kigger nærmere efter, ser det ud som om, der er bumser på vej, da mine porer er blålige/røde og buler lidt ud. De kommer dog aldrig i udbrud. Måske er tørheden og de underliggende bumser to forskellige ting. Jeg tænker, at det kan være en form for betændelse i huden, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal behandle det. For nogle år tilbage fik jeg samme form for eksem over hele kroppen, som viste sig som tørre små pletter og større områder, hvor strømperne strammede. Nu er det meget lidt og kun i ansigtet. Efter at jeg fik taget en biopsi af en hudspecialist kunne det stadig ikke fastslås, hvad det var, og det forsvandt også et par måneder efter. Jeg vil gerne vide, om der findes nogle præparater jeg kan bruge, uden stærke bivirkninger?

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Den røde hud passer, når den blot findes i ansigtet, bedst med sygdommen rosacea. Denne omfatter kinder og går videre over næsen og lidt på hagen foruden i panden. Når du kigger nærmere efter, og også finder, at det ser ud som om, der er ”bumser” på vej, så er billedet af rosacea hjemme. Endelig hører blålige/røde porer sammen med sygdommen. Huden kan være både tør og fedtet, og som foreslået, er der en form for betændelse i huden. Rødmen kan blusse op i forbindelse med sollys (specielt om foråret); og varme, alkohol og krydret mad kan forværre den.

Såfremt der er en mere skællende hud, såvel i ansigt som i hårbund, ville jeg tænke på et såkaldt skæl-eksem, på lægesproget seborroisk dermatit. Det vil passe bedre med dit udslet på kroppen. Acne tager jeg ikke med, da den hører hjemme i puberteten med sine hvide eller sorte hudorme og knuder, foruden pustler og absces-dannelser.

Rosacea kan behandles med metronidazol-creme eller -gel. I mere udtalte tilfælde benyttes behandling med tetracyklin-kapsler. I svære tilfælde kan man ved hudlæge bruge isotretinoin-kapsler. I sidstnævnte tilfælde vil denne fortælle, at det er nødvendigt at udføre graviditetstest hos fertile kvinder, og kræve sikker antikonception i hele behandlingsforløbet og en måned efter afslutning. Herudover vil der blive givet oplysning om alle forsigtighedsregler. Ved seborroisk dermatit bruger man normalt nizoral shampoo til hårbunden og svage hormoncremer til den øvrige hud.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae

Speciallæge i hudsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.