Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Kan det påvirke min selvtillid, at jeg har neglesvamp?

Hej NetDoktor

Mine tånegle har tendens til at svampe og blive gullige. Det har varet i 3 år og i den tid har jeg prøvet behandling med forskelligecremer mm., men det trækker ud med effekten ?

Kan det påvirke min selvtillid, jeg er ikke så meget for at gå i svømmehallen iblandt andre?

Svar:

Kære spørger.

Jeg forstår på din henvendelse, at du gerne vil vide noget om behandling af gule negle som led i neglesvamp, og om det kan påvirke din selvtillid at have neglesvamp.

Primært er det vigtigt, at du via din egen læge eller via en hudlæge får konstateret, om dine negleforandringer skyldes neglesvamp. Gule negle kan nemlig også skyldes andet end neglesvamp. Inden du går i gang med en behandling, er det derfor vigtigt, at du får stillet en korrekt diagnose. En undersøgelse for neglesvamp indebærer, at du får taget et svampeskrab, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2-3 uger.

Du skriver, at du har behandlet med forskellige cremer. Desværre er lokale svampedræbende midler som den eneste behandling oftest ikke tilstrækkeligt effektive til at kurere neglesvamp, bl.a. fordi de ikke trænger langt nok ned i neglen til at kunne kurere svampen. Det er formentlig forklaring på, at du ikke ser en effekt af din behandling. Svamp i tånegle behandles som hovedregel med tabletbehandling, hvor flere forskellige præparater er effektive, bl.a. terbinafin, itraconazol og fluconazol. Efter sådanne tabletbehandlinger opnår de fleste patienter en bedring af deres neglesvamp, men ikke alle bliver helbredte. Nyere undersøgelser tyder på, at man kan opnå en bedre helbredelse ved at kombinere tabletbehandling med en neglelak, der også indeholder et svampedræbende middel (amorolfin).

Med hensyn til om negleforandringer kan påvirke ens selvtillid, tror jeg, det er meget forskelligt fra person til person. For nogle personer kan det være af stor betydning at have negle med et ændret udseende, mens det ikke betyder særlig meget for andre. Når det for dig betyder, at du ikke har lyst til at vise dine forandrede negle i svømmehallen, synes jeg, det er vigtigt, at du får stillet en korrekt diagnose og opstartet en effektiv behandling. Jeg vil derfor anbefale dig, at du bliver undersøgt via din egen læge eller en hudlæge.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal

Læge.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.