Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Kan man få neglesvamp efter traume?

Kære Merete,

Jeg har for 4 måneder siden slået min storetå på en skiferie og den ene halvdel blev sort (blod ville jeg tro). Det er nu ved at være vokset 2/3 ud, men i et begrænset område (ca 20%) af tåen bag det sorte område er der nu begyndt at blive gult. Kan dette være neglesvamp, når det starter indefra og arbejder sig ud?

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger.

Du beskriver, at din tånegl er beskadiget efter et traume. Du spørger, om du nu kan have neglesvamp?

Umiddelbart lyder det mest som om dine negleforandringer skyldes det slag, du var udsat for på din skiferie. Beskadigede negle og neglesvamp kan dog meget vel have noget med hinanden at gøre, idet traumatiserede negle har lettere ved at blive smittet med neglesvamp.

Det er ikke muligt med det blotte øje at konstatere, om en forandret negl skyldes en svampeinfektion. Der er nemlig andre årsager til negleforandringer end neglesvamp: Bl.a. kan slag, tryk og traumer i sig selv medføre, at neglene ændres.

Jeg kan derfor ikke afgøre, om du har neglesvamp. Hvis dine negleforandringer varer ved, vil jeg tilråde dig, at du kontakter din læge eller en hudlæge med henblik på at få det afklaret. Diagnosen neglesvamp stilles ved en svampeundersøgelse, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. En sådan undersøgelse kan du få foretaget hos din egen læge eller hos en hudlæge. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger. Denne undersøgelse vil afklare, om du har neglesvamp.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.