Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Kan man få neglesvamp i fingerneglene?

Hej Merete,

Jeg vil gerne spørge, om man kan få neglesvamp på hånden(fingrene). Det er fordi, min ringfinger er blevet lidt øm, og det gør meget ondt, hvis jeg presser en lille smule til den, men den er ikke gullig.

Håber I svare tilbage.

Med venlig hilsen

Abdi

Svar:

Kære Abdi,

Du beskriver, at huden omkring din ringefingernegl er øm. Du spørger, om man kan få neglesvamp i fingernegle?

Ja, man kan godt få neglesvamp i fingernegle, hvilket dog ikke forekommer nær så hyppigt som i tånegle (ca. ti gange så sjældent). Almindeligvis er kun enkelte fingernegle angrebet. Neglesvamp kan både skyldes infektion med skimmelsvampe og gærsvampe. Ved neglesvamp i fingernegle er der ofte tale om en infektion med gærsvampe, særligt hvis den omgivende hud er rød og hævet. Ofte er strukturen af selve neglen uregelmæssigt ændret og måske fortykket - eller neglen er løsnet fra neglelejet og har ændret farve.

Neglesvamp i fingernegle kan altså se ud på mange forskellige måder og er oftest forbundet med udelukkende kosmetiske gener. I mere udtalte tilfælde kan dog også opstå ømhed af både neglelejet og den omgivende hud.

Det er ikke muligt med det blotte øje at konstatere, om en forandret negl skyldes en svampeinfektion. Diagnosen neglesvamp stilles ved en svampeundersøgelse, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. En sådan undersøgelse kan du få foretaget hos din egen læge eller hos en hudlæge. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger. Denne undersøgelse vil afklare, om du har neglesvamp.

Jeg vil anbefale dig, at du kontakter din læge med henblik på en vurdering og evt. en undersøgelse for både svamp og bakterier. Særligt det at huden kan være øm, tyder i den retning af en infektion, hvor det både kan dreje sig om bakterier og svampe.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.