Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Kan neglesvamp kureres ved at fjerne neglen?

Kære NetDoktor,

Jeg har svamp på begge storetæer. Det blev mindre synlig ved at smøre med Lamisil. Den ene negl sidder meget løs i den ene side.I stedet for en meget dyr behandling, kunne man så ikke fjerne neglene og behandle tåen før den nye negl vokser ud?

Venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger.

Du vil gerne vide, om man kan kurere neglesvamp ved at fjerne neglen og efterfølgende behandle med et lokalt svampedræbende middel.

Som jeg har skrevet i mange af mine tidligere svar, er det sædvanligvis nødvendigt med en længerevarende tabletbehandling for at kurere neglesvamp. Nyere undersøgelser tyder på, at man kan opnå en større helbredelse ved samtidigt at kombinere tabletbehandling med en medicinsk neglelak, der indeholder et svampedræbende middel (amorolfin). Desværre er neglelakken som den eneste behandling oftest ikke tilstrækkelig til at kunne kurere svamp i tånegle. Andre lokale midler mod svampeinfektioner (fx creme, salve, spray) anses ikke for at være effektive til at behandle neglesvamp, bl.a. fordi de ikke trænger langt nok ned i neglen til at kunne kurere svampen.

Tidligere behandlede man neglesvamp som du foreslår, nemlig ved at fjerne neglen og efterfølgende behandle huden med lokale svampedræbende midler.

I dag anvendes metoden kun i enkelte, udvalgte tilfælde, og sædvanligvis kun ved svære infektioner med skimmelsvampe, hvor tabletbehandlingerne ikke er særligt virksomme. Desværre er helbredelsesprocenten ikke høj ved denne behandlingsform, men muligvis kan man hindre, at infektionen breder sig yderligere.

Hvis du alligevel vælger at blive behandlet med en tabletbehandling, kan du formentlig med fordel kombinere denne med dels den medicinske neglelak og dels ved at fjerne det neglevæv, der ser sygt ud, fx med hjælp fra en fodterapeut.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.