Kære spørger.
Du har fået tilbagefald af din neglesvamp og spørger, om det vil øge din chance for helbredelse, hvis dit fodtøj behandles med svampedræbende midler eller måske kasseres?
Neglesvamp anses ikke for at være særlig smitsom. Svamp i tånegle er derimod stort set altid forudgået af fodsvamp, som er smitsom, og smitter fra person til person via inficerede hudskæl. Fodsvamp kan brede sig til neglene og senere udvikles til neglesvamp. Derimod går smitten ikke den anden vej – fra neglesvamp til fodsvamp. Når man taler om smitterisiko i forbindelse med neglesvamp, er det derfor væsentligt at skelne, om der også er fodsvamp. Jeg vil således i min besvarelse skelne mellem den situation, hvor man udelukkende har neglesvamp, og den situation, hvor man både har fodsvamp og neglesvamp.
Hvis man har neglesvamp:
Neglesvamp viser sig ofte ved fortykkede, misfarvede negle, som kan være løsnet fra neglelejet. Ved neglesvamp er infektionen oftest lokaliseret under neglen og anses derfor ikke for at være smitsom. Man skal dog være opmærksom på, at neglesvamp formentlig kan smitte i forbindelse med fodterapi og nedfiling af neglene, da løsrevet neglemateriale kan være inficeret med smitsomme svampesporer (små dele af svampen, som kan danne en ny svamp). Men derudover anses risikoen for smitteoverførsel at være lille.
Jeg mener ikke, der er holdepunkter for at anbefale, at man udskifter sine sko eller anvender svampedræbende midler til skoene i forbindelse med behandling for neglesvamp, idet risikoen for at re-smitte sig selv må anses for at være minimal.
Hvis man både har neglesvamp og fodsvamp:
Fodsvamp viser sig hyppigst som lokaliserede forandringer i mellemrummet mellem 4. og 5. tå med rødme, skældannelse, revner og kløe, mens andre former viser sig i fodsålerne som kløende, eksemlignende forandringer. Fodsvamp smitter ved, at hudskæl med svampesporer overføres fra en person til en anden. Typisk ved at man går på bare fødder i omgivelser, hvor mange mennesker færdes. Specielt i fugtige omgivelser er der risiko for at blive smittet med svampesporer (svømmehaller, bade- og omklædningsrum). Jeg anbefaler derfor, at man i disse situationer anvender badetøfler.
Det er tidligere påvist, at læder fra fodtøj kan indeholde svampesporer. Dog har man ikke kunnet påvise, at dette fænomen har betydning for en eventuel smittespredning. Man må ikke desto mindre formode, at der er en vis smitterisiko, hvis man anvender fodtøj fælles med en person, der har fodsvamp, især hvis fodtøjet har været anvendt med bare fødder. På tilsvarende måde kan det ikke udelukkes, at der er en risiko for re-smitte fra ens eget fodtøj, hvis man fortsætter med at anvende de samme sko efter at være behandlet for fodsvamp.
Jeg vurderer dog denne risiko for minimal, hvis du tager følgende forholdsregler:
1) Undgå tætsiddende, lukket fodtøj, som medfører et varmt og fugtigt miljø, der disponerer til udvikling af fodsvamp,
2) foretag hyppige skoskift i løbet af dagen,
3) sørg for frisk luft til fødderne i løbet af dagen,
4) anvend bomuldsstrømper (som kan vaskes ved 60 grader), således at huden ikke har direkte kontakt med dit fodtøj,
5) sørg for at tørre huden på fødder og mellem tæerne omhyggeligt efter badning, og
6) anvend eventuelt en pudder med et svampedræbende middel på indersiden af skoene (econazol, miconazol, som kan købes i håndkøb på apoteket).
Hvis disse forholdsregler overholdes, finder jeg det ikke nødvendigt at du udskifter dit fodtøj i forbindelse med behandling for fod- og neglesvamp.
Med venlig hilsen
Merete Hædersdal,
speciallæge.