Kære Netdoktor
Min datter har i løbet af de sidste to år mistet meget hår. Det er værst forrest på issen, hvor man tydeligt kan se hovedbunden gennem håret, men der er også "længere mellem hårene" i siderne og øverst på hovedet end der tidligere har været. (Hun har faktisk haft meget tykt hår da hun var lille). Når vi kigger på billeder af arveligt kvindeligt hårtab, ligner det hendes. Der er stor tendens til skaldethed i hendes fars familie. Hun har fået taget diverse blodprøver, inklusive for øget mandligt hormon. Ingen af prøverne viser noget usædvanligt. Hun har været hos en hudlæge, som efter et hurtigt blik på hendes hår, ordinerede buckystråler og diproderm. Det er her jeg bliver nervøs. Når jeg søger på nettet, ser jeg kun denne behandling nævnt i forbindelse med eksem og psoriasis, ikke mod hårtab. Jeg er heller ikke tryg, når jeg ser hvilke bivirkninger "kuren" har. Er der nogen chance for, at det rent faktisk kan afhjælpe hendes problem? Mener I, at der er en idé i at fortsætte? Og endelig: er der andre behandlinger, som I kan anbefale?
Med venlig hilsen en spørger