Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Mine negle har forandret sig - er jeg syg?

Fakta:

Alder:23 år

Køn:Kvinde

Vægt:88 kg

Højde:180 cm

Lidelsens varighed:6 måneder

Medicin:Citalopram Sandoz (2 uger), Mercilon p-piller (er stoppet for 2 måneder siden)

Andre sygdomme:Panik-angst (2 måneder), lav puls, kronisk forstoppelse

Kære Netdoktor,

For cirka seks måneder siden begyndte mine negle at ændre sig, og det skete næsten fra den ene dag til den anden.

Under den hvide måneform øverst på neglen er der kommer en rød-brunlig linje ca. 1 mm bred, og resten af neglen er blevet meget bleg og nærmest hvid. Huden lige ned under, hvor neglen starter, er for nylig også begyndt at blive brunlig.

Jeg har været til læge med det, men hun vidste ikke, hvad det var, da hun ikke havde set det før. Jeg blev sendt til en hudlæge, men han havde tydeligvis misforstået de symptomer, min læge havde skrevet, og troede, jeg havde psoriasis, selvom mine negle altså på ingen måde havde nogle af de symptomer, han beskrev. Jeg har heller ikke psoriasis i familien eller noget.

Jeg har søgt på nettet og fandt en artikel på BT omkring negle, der kan afsløre diverse sygdomme og fandt et billede, der lignede mine negle lidt bare i lidt mere ekstrem grad. Der kunne jeg så læse, at det kunne være tegn på hjerte- eller nyre-problemer.

Mit hjerte er blevet tjekket meget igennem, da jeg har haft nogle problemer med svimmelhed, og derfor mener jeg ikke, der kan være tale om en hjertesygdom, medmindre den er opstået meget pludseligt. Derfor tænker jeg, om det kan være nyre-sygdom?

Hvor meget skal jeg gå op i sådan en artikel fra BT? Og hvis det kunne være tegn på en nyresygdom, hvordan kan jeg så overtale min læge til at tjekke det?

Hilsen

En spørger

Svar:

Kære Spørger,

Lægerne på DoctorsOnly har debatteret problemstillingen på baggrund af spørgers oplysninger. Der har været flere interessante bud på, hvordan spørgeren kan komme videre med udredning, som forhåbentlig kan resultere i, at hun får en endelig diagnose.

Negleforandringer ses i relation til mange sygdomme, men i forhold til at du ingen andre symptomer har, kan det ikke bruges til at lede os på rette vej i en udredning.

Den type negleforandringer, du beskriver, ses i forbindelse med nyresygdom kun ved nyresvigt i sit slutstadie, hvor patienterne typisk vil være i dialyse. Den forklaring er derfor usandsynlig, men kan udredes med en blodprøve.

Venligst

Lægerne fra DoctorsOnly

Netdoktor har indgået et samarbejde med DoctorsOnly, som er et eksklusivt online netværk for læger i Danmark. Udvalgte spørgsmål, der er blevet sendt til Netdoktors brevkasse, vil blive videresendt til DoctorsOnly.dk, hvor alle lægerne i netværket kan bidrage med deres bud på, hvad der kan være i vejen, og hvordan spørger bedst kan hjælpes videre. Netdoktor videresender kun spørgsmål med spørgers accept, og spørger forbliver anonym.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.