Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Smitter Neglesvamp?

Hejsa.

Smitter neglesvamp??

Kh os...

Svar:

Kære spørgere.

Neglesvamp anses ikke for at være særlig smitsom. Svamp i tånegle er derimod stort set altid forudgået af fodsvamp, som er smitsom og smitter fra person til person via inficerede hudskæl. Fodsvamp kan brede sig til neglene og senere udvikles til neglesvamp. Når man taler om smitterisiko i forbindelse med neglesvamp, er det derfor væsentligt at skelne, om der også er fodsvamp.

Fodsvamp viser sig hyppigst som lokaliserede forandringer i mellemrummet mellem 4. og 5. tå med rødme, skældannelse, revner og kløe, mens andre former viser sig i fodsålerne som eksemlignende forandringer, der kan være kløende. Fodsvamp smitter ved, at hudskæl med svampesporer (små dele af svampen, som kan danne en ny svamp) overføres fra en person til en anden. Typisk ved at man går på bare fødder i omgivelser, hvor mange mennesker færdes. Specielt i fugtige omgivelser er der risiko for at blive smittet med svampesporer (svømmehaller, bade- og omklædningsrum). Det bedste, man kan gøre for at undgå at blive smittet med fodsvamp er at bruge badesandaler i svømmehaller og fælles baderum, at holde fødderne rene og tørre og at bruge sit eget særskilte håndklæde.

Neglesvamp viser sig ofte ved fortykkede, misfarvede negle, som kan være løsnet fra neglelejet. Ved neglesvamp er infektionen oftest lokaliseret under neglen og er derfor ikke særlig smitsom. Man skal dog være opmærksom på, at neglesvamp formentlig kan smitte i forbindelse med fodterapi og nedfiling af neglene, da løsrevet neglemateriale kan være inficeret med smitsomme svampesporer. Men derudover anses risikoen for smitteoverførsel at være lille, og der anbefales kun almindelige hygiejniske foranstaltninger.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.