Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Kan forkølelsessår sprede sig til øjet?

Jeg er en pige på 21, der gerne vil vide hvad der sker hvis man har forkølelsessår, og er kommet til at røre sine læber (- ikke såret direkte) og derefter har kløet sig i øjet, er øjet så inficeret med herpes - og, hvis ja, hvordan vil øjet vise det?

Svar:

Kære spørger

Nej, øjet er ikke inficeret med herpes, fordi du rører ved dine læber et andet sted end dér, hvor du har forkølelsessår, og derefter kløer dig i øjet. Herpesvirus kan dog godt inficere øjet, og man skal undgå at pille i sit forkølelsessår og derefter i øjet. En herpesinfektion i øjet kan give anledning til tilbagevendende tilfælde af betændelse i øjet og kan være meget smertefuld. Der kan dannes små sår på hornhinden og andre dele af øjet kan også rammes, hvilket i værste fald kan give synsnedsættelse.

Med venlig hilsen

Annesofie Faurschou

læge og ph.d. i hudsygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Min datter på 9 mdr. har fået forkølelsessår - hvordan undgår jeg at det spredes?

2012-02-22 | 00:00

Kan forkølelsessår sprede sig til øjet?

2012-02-16 | 00:00

Jeg er stærkt plaget af forkølelsessår

2012-02-16 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.